Kys på bagsædet: Eva Harlou nyder kæresten før modefest

onsdag d. 24. maj 2017 kl: 10. 34 Af: Ritzau Fokus
20170524082835495_org
Martin Jørgensen og Eva Harlou ankom sammen til showet Elle Style Awards. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

De kendte strømmede tirsdag til modefesten Elle Style Awards. Tv-værtinden Eva Harlou havde igen kæresten med.

For et år siden bekræftede tv-vært Eva Harlou og reklamemanden Martin Jørgensen for første gang deres forhold på den røde løber til Elle Style Awards.

Tirsdag aften var det så endnu engang tid til den årlige modefest, som blev afholdt i DR Koncerthuset.

Igen i år manifesterede det celebre par deres kærlighed i forbindelse med arrangementet.

I et opslag på det sociale medie Instagram har Martin Jørgensen, der ind til september 2015 var gift med grevinde Alexandra, delt et billede af parret på vej til den røde løber.

Kysser på bagsædet

På billedet ses de to kysse hinanden på bagsædet af en bil iført deres stiveste puds.

Der blev også plads til at vise nærhed på den røde løber, da parret senere nåede frem til festen.

I en livevideo på Elle Danmarks Facebook-side ser man igen kendisparret kysse hinanden, da de netop har fået taget billeder på den røde løber.

Kærligheden trives

Kærligheden mellem de to trives, fortalte Eva Harlou, da hun i den forgangne måned rundede 40 år.

– Vi har det godt. Der er ro på. Vi er glade, og børnene er glade. Vi gør os umage for at passe på dem, sagde hun dengang.

Også en lang række andre kendte har delt billeder på de sociale medier fra tirsdagens modefest.

Blandt flere kan nævnes sangerinde Oh Land, skuespillerinde Sofie Lassen Kahlke, iværksætter Christiane Schaumburg-Müller, musiker Mads Langer og cremeproducent Andrea Elisabeth Rudolph.

Eva Harlou fylder 40: -Nu har jeg fundet roen

Se Martin Jørgensens billede her:

A post shared by Martin Jørgensen (@tinojorgensen) on


Se og Hør kritiseres for forfølgelse af kendispar

Se Elle Danmarks livevideo her:

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu