L.O.C om religion: Jeg tvivler hele tiden

torsdag d. 15. december 2016 kl: 6. 37 Af: Ritzau Fokus
20161212111903424_org
L.O.C blev i september far til en lille søn. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

Rapperen Liam O'Connor fortæller i et interview, at han tvivler på sin tro hele tiden.

I hverdagen hjælper religionen rapperen Liam O’Connor med at finde ro, og når han tager på turné, beder han normalt en gang om dagen.

Alligevel tvivler den 37-årige musiker hele tiden på tro og religion. Det fortalte Liam O’Connor, der også er kendt under kunstnernavnet L.O.C., i DR-programmet “Vi ses hos Clement” søndag aften.

L.O.C. er blevet voksen: -Jeg har fået større respekt for scenen

– Jeg tror på, at man skal stille spørgsmålstegn ved alting. Og når man gør det længe nok, så begynder man at tvivle på ting, sagde han til værten Clement Kjersgaard.

– Jeg tror, det er der, ting er mest sunde. Når du ikke føler dig sikker i dem. Ellers bliver du ikke ved med at være nysgerrig, fortsatte han i interviewet.

Troende katolik

Liam O’Connor er vokset op i en katolsk familie, og han betegner også sig selv som troende katolik.

I år blev familien et medlem rigere, da “Ung For Evigt”-rapperen og hustruen, tv-værtinden og magasinredaktøren Christiane Schaumburg-Müller, blev forældre for første gang.

Parrets lille søn kom til verden i september, og inden fødslen havde kendisserne afsløret, at den lille purk skulle hedde Constantin.

Skrev en sang til sønnen

Allerede inden den lille ny kom til verden, havde rapperen sagt til sig selv, at han ville skrive en sang til sønnen, og det mundede ud i nummeret “Husk”.

– Det her er min måde at få sagt nogle af de vigtige ting på. Jeg ved ikke, hvor god jeg bliver til at sige: “Sæt dig ned, sønnike. Nu skal vi have et alvorsord”, har Liam O’Connor tidligere fortalt til Ritzau Fokus.

Grøn afslører sidste musiknavn: Populær rapper på plakaten

Nummeret “Husk” er at finde på L.O.C.’s opsamlingsalbum “Anno XV”.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu