L.O.C. viser sønnike frem i ny musikvideo

onsdag d. 30. november 2016 kl: 18. 26 Af: Ritzau Fokus
20161130172047125_org
I musikvideoen til L.O.C.'s nye single "Husk" viser han både sin far og sin søn frem. Foto: Scanpix/Sonny Munk Carlsen

Onsdag eftermiddag udgav rapperen L.O.C. musikvideoen til sin nye single, og her er både hans far og søn med.

Onsdag eftermiddag udgav den danske rapper L.O.C. musikvideoen til sin nye single “Husk”, og her viser han for sønnen Constantin frem for sine fans.

I slutningen af videoen står rapperen med en lille baby på armen.

L.O.C. er blevet voksen: -Jeg har fået større respekt for scenen

Og at der er tale om Liam O’Connors søn, som han har med magasinredaktøren og tv-værtinden Christiane Schaumburg-Müller, bekræfter musikerens PR-manager, Salli Mortensen, overfor Ritzau Fokus.

Rapperen har tidligere fortalt til Ritzau Fokus, at sangen “Husk” er skrevet til sønnen Constantin, der kom til verden i september.

– Det her er min måde at få sagt nogle af de vigtige ting på. Jeg ved ikke, hvor god, jeg bliver til at sige “sæt dig ned, sønnike, nu skal vi have et alvorsord”, udtalte den nybagte far i oktober.

– Det er et forsøg på at sige nogle af de ting, jeg selv har fået af vide og nogle af de ting, jeg ville ønske, at nogen havde sagt til mig, forklarede han i samme interview.

Indtil nu har det ellers kun været Constantins mor, Christiane Schaumburg-Müller, der har offentliggjort billeder af sønnen.

Det gjorde hun i starten af oktober med en besked om, at der havde været en “lille hjemmelig diskussion om retten til selv at vælge”, om man vil vises frem på sociale medier.

I musikvideoen ses Liam O’Connor, der er rapperens borgerlige navn, også med sin egen far, Dermot O’Connor.

Liam O’Connors bandmedlemmer har ligeledes inviteret deres fædre og børn med i musikvideoen.

Onsdag aften går L.O.C. på scenen i Falconer Salen i København, hvorefter han skal spille tre yderligere koncerter rundt om i landet.

Videoen til sangen “Husk” kan ses nedenunder, og det første – og eneste offentlige – billede af Constantin kan ses her:

Efter en "lille" hjemmelig diskussion om "retten til selv at vælge når det engang bliver aktuelt" har jeg fået gennemtrumfet et lille kompromis (nemlig et billede af guldklumpen der betyder alt -))) For selvom verdens mest vidunderlige lille Constantin selvfølgelig selv skal have lov at bestemme om han vil drukne de sociale medier i selfies om et årti's tid, så må han altså lige leve med at have en stolt mor der en sjælden gang imellem ikke kan lad vær at vise sin smukke søn frem til hele verden !!!

A photo posted by Christiane Schaumburg-Müller (@christianesm) on


Grøn afslører sidste musiknavn: Populær rapper på plakaten

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu