Lady Gaga sender skjult hilsen til Trump under Super Bowl

mandag d. 6. februar 2017 kl: 8. 15 Af: Ritzau Fokus
Singer Lady Gaga performs during the halftime show at Super Bowl LI between the New England Patriots and the Atlanta Falcons in Houston, Lady Gaga
Iført en glitrende dragt og knælange støvler indledte Lady Gaga sit show til årets største amerikanske sportsbegivenheden med nummeret "This land is your land". Foto: Adrees Latif/Scanpix.

I pausen under Super Bowl-finalen sendte superstjernen Lady Gaga en indirekte hilsen til USA's nye præsident.

Da sangerinden Lady Gaga natten til mandag dansk tid gik på scenen under Super Bowl-finalen, benyttede superstjernen sig af muligheden for at sende, hvad der bliver tolket som en spidsfindig hilsen til USA’s nytiltrådte præsident.

Iført en glitrende dragt og knælange støvler indledte hun sit show til årets største amerikanske sportsbegivenheden med nummeret “This land is your land”, skriver Reuters.

Nummeret er skrevet af den venstreorienterede folkesanger Woody Guthrie. Det bliver af nogle set som et alternativ til USA’s nationalsang.

Bagefter optrådte Lady Gaga med et miks af nogle af sine største hits fra “Let’s Dance” og “Poker Face” til “Born this way”. Det sidstnævnte handler om at acceptere mennesker uanset etnicitet og seksuel orientering.

Mystik om kendt models død: Lady Gaga trækker i land

Anspænthed

Det kan ses som en reaktion på den seneste tids anspændthed i amerikansk politik. Forrige fredag indførte Donald Trump i et indrejseforbud mod syv landes befolkninger, der overvejende er muslimer.

På scenen blev Lady Gaga bakket op af en gruppe dansere med forskellig etnicitet.

Showene ved Super Bowl-finalen, som er årets største amerikanske tv-begivenhed, er sjældent direkte provokerende. Sidste år overraskede Beyoncé mange ved at opføre sit nummer “Formation”.

Lada Gaga aflyser koncert Danmark

Musikvideoen til nummeret har nemlig et meget direkte budskab mod politibrutalitet.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu