Lars Hjortshøjs kone: -Vi har ikke set ham i flere måneder

søndag d. 26. marts 2017 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus

Han har haft så travlt med "Spamalot" i Tivoli, at skuespillerens kone og børn er kommet i anden række.

For Lars Hjortshøj er det allerførste gang, han står på scenen i en musical. Det sker i Tivoli, hvor den erfarne komiker onsdag aften gik på scenen ved gallapremieren på Monty Python-musicalen “Spamalot”, og den begivenhed ville hans kone, Tina Bilsbo, og hans datter, Emma, ikke gå glip af.

For dem var det også en sjælden mulighed for at sige hej til komikeren – det er nemlig ikke meget, de har haft med ham at gøre på det seneste.

– Jeg har jo ikke set ham!, udbryder Tina Bilsbo, da hun bliver spurgt, hvordan det har været at se husbonden øve til musicalen.

Lars Hjortshøj: -Jeg skal have mit månedlige madnørd-fix

– Han har jo boet i Tivoli de seneste par måneder. Jeg mener det bogstaveligt talt, jeg har ikke set manden, så vi har aldrig været lykkeligere, siger komikerens kone med et grin.

Hjortshøj på dybt vand

At Lars Hjortshøj har følt, at han har kastet sig ud på dybt vand, har Tina Bilsbo i den grad fornemmet.

– Det har vi godt kunne mærke på ham. Han beundrer folk, der arbejder hårdt for sagen, og det gør han også selv, han knokler, men jeg tror muligvis, at det er kommet en lillebitte smule bag på ham, hvor meget man skal kunne, når man spiller med i en musical, siger hun og tilføjer:

– Det er jo ikke noget, han er vant til, så han skal virkelig aktivere nogle andre sider af sig selv.

Hun håber, at der nu, da musicalen har haft premiere, vil være mere tid for ægteparret til at lave nogle ting sammen.

– Det giver jo nogle andre friheder, for nu skal han til kun at spille om aftenen. Jeg er også blevet selvstændig, så jeg håber, vi kan lægge nogle frokoster ind, og han må da også gerne invitere mig i Tivoli, siger hun.

Kendispar solgte luksus-villaen for næsten 10 mio. kr.

“Spamalot” spiller i Tivoli frem til den 30. april.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu