Lars von Trier skal skilles

lørdag d. 5. september 2015 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Lars von Trier og Bente Trier skal skilles efter 20 års ægteskab.

Lars von Trier og Bente Trier skal skilles efter 20 års ægteskab. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/Polfoto

Efter 20 års ægteskab går Lars von Trier og Bente Trier nu fra hinanden.

Den verdensberømte danske filminstruktør Lars von Trier skal skilles fra sin kone Bente Trier, oplyser Hammer PR & Kommunikation i en pressemeddelelse.

Von Triers eks om bittert brud: - Jeg bad Lars skride ud af mit liv

Parret går fra hinanden efter 20 års ægteskab. De har to sønner sammen.

Ifølge pressemeddelelsen er der tale om en fælles beslutning, men hverken Bente Trier eller Lars von Trier har yderligere kommentarer.

Lars von Trier er kendt for sine mange anmelderroste film, men har ligeledes fået meget opmærksomhed på grund af sin til tider provokerende person.

I udlandet skabte han stor debat, da han i maj 2011 blev erklæret “persona non grata” af film-festivalledelsen i Cannes, efter han spørgefuldt svarede på et spørgsmål, at han havde sympati for Adolf Hitler.

I Danmark trak Lars von Trier store overskrifter, da han i november 2014 fortalte, at stort set alle hans film var skrevet på en blanding af store mængder vodka og et euforiserende stof.

Sofie Gråbøl hylder her legendarisk instruktør

I februar 2015 vandt Lars von Trier otte Robert-statuetter for sin directors cut udgave af filmen “Nymphomaniac”.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu