Dansk filmpar fejrer tinbryllup

fredag d. 25. august 2017 kl: 12. 57 Af: Ritzau Fokus
Laura Christensen Thomas Levin tinbryllup
Laura Christensen og Thomas Levin har en søn og en datter sammen. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix (Arkivfoto)

Det er præcis ti år siden, at Laura Christensen og Thomas Levin giftede sig. Parret har to børn sammen.

Efter ti år sammen som mand og kone kan skuespillerinden Laura Christensen og Norskov-stjernen Thomas Levin fejre såkaldt tinbryllup fredag den 25. august.

Laura Christensen markerer den romantiske mærkedag på Instagram med en kærlighedserklæring til sin celebre gemal.

Under hashtags som “min elskede Thomas” og “størst af alt er kærligheden” har den 33-årige skuespillerinde delt et billede, hvor hun ligger sammen med sin 38-årige mand.

– I dag er det ti år siden, at jeg giftede mig med ham her. Det er nok en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet, skriver skuespillerinden og fortsætter:

– Han er mit livs kærlighed og far til vores to vidunderlige børn, og jeg elsker ham ubetinget højt, fastslår Laura Christensen.

Mange likes

Billedet har fået næsten 2000 likes, og blandt gratulanterne er blandt andre skuespillerinderne Mathilde Norholt og Stephania Potalivo, der lykønsker parret.

Dansk skuespillerpar byder baby velkommen

Ifølge Se og Hør mødte Levin og Christensen hinanden under en arbejdsfrokost i 2006 og har siden været uadskillelige.

Parret fik sønnen Jakob i maj 2010, og i juni i år kom datteren Martha til verden.

Celebre veninder viser deres spirende babybuler frem

Se billedet her:

I dag er det 10 år siden, at jeg giftede mig med ham her….det er nok en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har truffet. Han er mit livs kærlighed og far til vores to vidunderlige børn og jeg elsker ham ubetinget højt ❤️ #bryllupsdag#10år#minelskedethomas#størstafalterkærligheden

A post shared by Lauraelisabethchristensen (@lauraelisabethchristensen) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu