Legendarisk bassist er død

mandag d. 16. marts 2015 kl: 15. 09 Af: Ritzau Fokus
 
Toto spillede på Smukfest i 2012.

Toto spillede på Smukfest i 2012. Foto: SIMON FALS/POLFOTO

Bassisten i det legendariske rockband Toto, Mike Porcaro, er død efter en lang kamp mod sygdommen ALS.

Fra 1982 til 2007 stod han for basgangen i Totos megahits “Africa” og “Rosanna”.

Kontroversiel musiker giver koncert i Danmark: Ansatte på spillested er forargede

Men så fik Mike Porcaro, der er den mellemste bror af de tre Porcaro-brødre i bandet, konstateret amyotrofisk lateral sklerose (ALS), og han måtte lægge bassen på hylden.

Og søndag morgen tabte han så endegyldigt kampen til sygdommen, da han i en alder af 59 år sov stille ind omgivet af familie og venner.

Det skriver BBC.

Selv om dødsfaldet ikke ligefrem kommer som en overraskelse, er Porcaros nærmeste naturligvis i dyb sorg.

– Min bror Mike Porcaro har nu fået fred. Jeg kommer til at savne ham mere, end jeg nogensinde ville kunne udtrykke med ord. Min dybeste kærlighed og medfølelse til hans familie, skriver Toto-guitaristen Steve Lukather på sin Facebook-profil.

ALS er en sjælden sygdom, som rammer nervesystemet, og gør, at man mister førligheden, og dermed mister man også evnen til at gå, tale og trække vejret.

Sammen med Toto nåede den nu afdøde bassist at opleve den slags succes, som mange kun tør drømme om.

Dansk musiker mindes kronprinsens bryllup: -Han bliver en god konge

Bandet turnerede nemlig rundt i hele verden, og de har i tidens løb solgt mere end 35 millioner album.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu