Legendarisk dansk rockband indtager København

onsdag d. 18. februar 2015 kl: 11. 02 Af: Ritzau Fokus
 

De tre medlemmer i rockbandet Dizzy Mizz Lizzy har netop offentliggjort, at de skal spille til Smukfest Copenhagen til sommer.

I 2010 erklærede de efter en række genforeningskoncerter, at de aldrig skulle lave musik sammen igen.

Men i begyndelsen af 2015 udsendte Dizzy Mizz Lizzy en ny single, og det danske kultband annoncerede herefter, at de ville tage på tour rundt i Danmark i foråret. Og nu har den hårdtslående trio tilføjet en festivalkoncert til den ellers udsolgte turné.

Dizzy skal således spille til den københavnske udgave af Smukfest, der løber af stablen fra den 31. juli til den 1. august ved 10-Øren på Amager i København.

Danske rockveteraner optræder på festival

Det afslører bandets tre medlemmer Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis i en ny video, som Smukfest netop har lagt op på deres kanal på Youtube. Og de legendariske rockmusikere glæder sig til at spille for festivalfolket.

Dizzy Mizz Lizzy-koncert: Her er den eneste jyske koncert

– 10-Øren, here we come! lyder det således fra “Silverflame”-hitmagerne i videoen.

Rocktrioen slutter sig til den københavnske festivals allerede stjernespækkede program, der blandt andre tæller verdensstjernen Lenny Kravitz og det danske musikikon Kim Larsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu