Legendarisk midtbanespiller har forladt græstæppet

fredag d. 24. november 2017 kl: 9. 26 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk
Otto Luttrop død i en alder af 78 år
Den tyske midtbanespiller Otto Luttrop, der blandt andet spillede for 1860 München under holdets storhedstid, er død i en alder af 78 år. Foto: Wikipedia.org

Den tyske midtbanespiller Otto Luttrop, der blandt andet spillede for 1860 München under holdets storhedstid, er død i en alder af 78 år. Han rykkede tidligt i karrieren til Schweiz, hvor det blev til flere mesterskaber.

Han fik tilnavnet “Atom-Otto”, fordi der virkelig var kraft i hans skud.

Nu er den tidligere tyske midtbanespiller Otto Luttrop død i en alder af 78 år gammel.

Hans største øjeblik på fodboldscenen skete i 1965, da han med 1860 München mødte engelske West Ham United i pokalvindernes turnering.

Den turnering findes ikke længere – men var i sin storhedstid en yderst attraktiv turnering, hvor pokalvinderne fra de enkelte lande tørnede sammen.

Tabte europisk pokalfinale

Præcis som mesterholdene fra de enkelte lande mødte hinanden i forløberen for Champions League.

Kampen foregik på Wembley, så West Ham – der er et London-hold – var praktisk talt på hjemmebane.

Og englænderne trak også det længste strå og vandt kampen 2-0 foran knap 98.000 tilskuere.

Youtube-stjerne død: Han var den gale bedstefar

“Atom-Otto” blev født i Altenbögge i Westfalen – og fandt hurtigt ud af, at fodbolden skulle bliver hans metier.

Spillede 81 kampe

Fra 1963 til 1966 var han fast inventar i 1860 München og dermed bundesligaen i Tyskland – hans spillede sammenlagt 81 kampe i den bedste tyske liga.

Ud over den tyske pokalsejr i 1964 og det efterfølgende finalenederlag i London vandt han ikke noget med 1860 München.

I 1966 flyttede Otto Luttrop til Schweiz, hvor resten af hans karriere forløb henholdsvis som spiller og træner.

Det skriver det svejtsiske nyhedsmedie FM1.

Blev aldrig mester

Han indledte karrieren i Schweiz i FC Lugano, hvor han spillede gennem syv sæsoner.

Han skiftede til FC Sion i 1973 og nåede at spillede for et par andre klubber, inden han i 1978 stoppede sin aktive karriere.

“Atom-Otto” nåede aldrig at blev mester – man han var med til at vinde den svejtsiske pokalfinale to gange – henholdsvis i 1968 og 1974.

Efter karrierestoppet blev han træner – blandt andet i klubberne FC Zug, Olten og Winterthur.

Del din kommentar

Forsiden lige nu