Aqua-Lene fik dyr fødselsdagsgave

fredag d. 4. oktober 2013 kl: 9. 14 Af: Ritzau Fokus
 

Lene Nystrøm er blevet begavet med en ny bil af sin mand, musikeren Søren Rasted.

Popsangerinden har fået en flot, rød veteranbil af manden Søren Rasted. Fødselsdagen skal fejres med familien.

Det er ikke så slemt at blive 40 år, hvis man får en dyr, lækker bil af ægtefællen.

De gik fra hinanden i 2017

Lene Nystrøm fra den verdenskendte popgruppe Aqua virker i hvert fald glad for gaven fra manden og Aqua-kollegaen Søren Rasted.

– With love from my darling Søren… Oh my God!!! skriver sangerinden onsdag på sin Facebook-profil sammen med et billede af den lækre, nye dyt.

Bilen er en original, rød Ford Mustang fra 1966 med en 4,7 liters motor.

– Lene har haft mange sjove biler gennem tiden, men har altid haft et ekstra godt øje til røde Mustanger, siger sangerindens manager Ole Jånsbroten til det norske medie VG.

Han fortæller også, at popstjernen skal fejre det skarpe hjørne med en intim fest i Danmark for de nærmeste.

Udover at være den let genkendelige stemme på Aqua-hits som ‘Barbie Girl’ og ‘Back To The 80’s’ er Lene Nystrøm også fast medvirkende i den norske udgave af talentshowet ‘The Voice’.

Casper Christensen får ny kone i "Klovn"

Hun har været gift med Søren Rasted siden 2001 og sammen har de to børn.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu