Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard leder efter barnebarn

onsdag d. 13. maj 2015 kl: 17. 00 Af: Elo Christoffersen
 
Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl. Foto: Østre Gasværk Teater

Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl. Foto: Østre Gasværk Teater

Østre Gasværk Teater i København søger dreng på 11 til 14 år til forestillingen “Vores Sensommer”, hvor Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard for første gang spiller ægtepar. Drengen skal spille parrets bonus-barnebarn. Første runde af auditionen foregår på Instagram.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard er et aldrende ægtepar i “Vores Sensommer”. Til rollen søger Østre Gasværk Teater to drenge på 11 til 14 år til rollen som ægteparrets bonus-barnebarn.

Første runde af audition på Instagram

Kandidater til rollen som den unge dreng skal uploade en video til Instagram med hashtagget #øgtaudition, hvor de fortæller deres navn og alder, og at de gerne vil til audition på Vores Sensommer. Deadline er 5. juni klokken 12.

Ulf Pilgaard hyldes for royal underholdning

– Vi holder mange auditions på Østre Gasværk Teater, men det er første gang Instagram bliver brugt som ansøgningsblanket. Sjovt – og et rigtig spændende værktøj, siger Teaterdirektør Pia Jette Hansen.

Hvis man ikke har adgang til Instagram med egen eller en andens konto, kan den korte video (højst 15 sekunder) sendes til christian@gasvaerket.dk.

2. og 3. runde foregår 15.-16. juni på Østre Gasværk Teater med instruktør Anders Lundorph, Ulf Pilgaard og teaterdirektør Pia Jette Hansen.

En dyb sø til et Oscar-vindende manuskript

“Vores Sensommer” er et hjertevarmt drama, som foregår over en sommer i familiens sommerhus ved en skovsø. For første gang nogensinde i Østre Gasværk Teater kommer vand til at spille en hovedrolle: Teatret bliver udrustet med en stor, dyb sø midt i teatret, som også vil lægge rum til sommerens skiftende vind og vejr.

Trine Pallesen spiller det aldrende ægtepars datter. Mads M. Nielsen spiller datterens nye kæreste, der bringer drengen ind i familien. Familiens postbud bliver spillet af Troels Malling, som i øjeblikket kan høres i radiosatireprogrammet Laika på DR P1.

Ulf Pilgaard tvinges ud af Cirkusrevyen

Manuskriptet blev med titlen On Golden Pond filmatiseret i 1981 med Henry Fonda og Katherine Hepburn som ægteparret og Jane Fonda som deres datter. Filmen var nomineret til 10 Oscars og vandt 3, blandt andet for Ernest Thompsons manuskript.

“Vores sensommer” har premiere den 14. november på Østre Gasværk Teater.

Del din kommentar

Forsiden lige nu