Lise Nørgaard fylder 100 år: Fejres med portræt

onsdag d. 7. juni 2017 kl: 12. 03 Af: Elo Christoffersen

Lise Nørgaard fortæller om sit lange i et fødselsdagsportræt på DR.

Lise Nørgaard fylder 100 år den 14. juni.

Det fejrer Danmarks Radio (DR) med et fødselsdagsportræt.

Gennem døtre, oldebørn, venner, den faste taxichauffør og hunde giver filmen et billede af en kvinde, som aldrig er gået i et med tapetet.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Lises humor er intakt

Humoren er i behold, og ordene skarpe, når den elskede forfatter, journalist og tidligere brevkasseredaktør beretter om, hvorfor det har betydet allermest for hende at gøre en forskel for kvinder og samfundets allermest udsatte.

Alt det du ikke ved om verdens bedste danske tv-serie

Hun håber, at det i højere grad er dét, hun vil blive husket for – frem for for eksempel den nok mest populære tv-serie nogensinde: “Matador”.

I følge Lise Nørgaards døtre, Anne og Bente, har deres mor aldrig rørt en støvsuger eller et strygejern.

I følge døtrene er Lise Nørgaard blevet mildere med årene, lettere at kommunikere med – og langt mere børneglad, end hun nogensinde har været.

Hun er vild med sine oldebørn – og de elsker hende, skriver DR.

Disse kendisser søgte danskerne efter i 2017

I fødselsdagsportrættet medvirker foruden familien, blandt andre Søren Pind, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og hendes faste stylist Dennis Knudsen.

“Længe leve Lise” sendes på Lise Nørgaards 100 års fødselsdag, onsdag den 14. juni klokken 20 på DR1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu