Lone Dybkjær lever i smertehelvede

søndag d. 17. april 2016 kl: 8. 28 Af: Elo Christoffersen
 
Lone Dybkjær er ramt af en diskusprolaps i ryggen. Foto: Brandsen/Wkipedia.

Lone Dybkjær er ramt af en diskusprolaps i ryggen. Foto: Brandsen/Wkipedia.

Tidligere politiker Lone Dybkjær lever i et smertehelvede. Hun er ramt af en diskusprolaps.

Lone Dybkjær, forhenværende politiker og gift med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, lever i øjeblikket i store smerter, skriver ugebladet Her og Nu.

Hun er ramt af en diskusprolaps i ryggen. Derfor må Poul Nyrup Rasmussen hjælpe til, når hun skal ud af bilen. Den tidligere statsminister må stort set hjælpe mere til end normalt:

– Det har stået på i to måneder, og jeg skal hilse og sige, at det ikke ligefrem fremmer det gode humør. Lægerne vil ikke operere, så jeg må tage nogle stærke præparater, siger den 75-årige politiker til Her og Nu.

Lone Dybkjær har tidligere været ramt af sygdom. I 2011 var hun ramt af brystkræft og dengang måtte hun have fjernet det ene bryst.

Del din kommentar

Forsiden lige nu