Lukas Graham: Det burde ikke være muligt

mandag d. 13. februar 2017 kl: 19. 30 Af: Ritzau Fokus
Pop band Lukas Graham arrives at the 59th Annual Grammy Awards in Los Angeles
Lukas Graham til søndagens Grammy-show i Los Angeles. Bandet måtte gå tomhændede hjem. Foto: Mario Anzuoni/Scanpix

Til årets Grammy Awards undrede Lukas Graham sig over, hvorfor "7 Years" hitter så stort internationalt.

Megahittet “7 Years” har sendt Lukas Graham mod superstjernerne, og til årets Grammy Awards var det danske band nomineret til hele tre af de eftertragtede statuetter.

Grammy Awards er musikbranchens mest prestigefulde prisuddeling, og ifølge de danske darlings burde det slet ikke være muligt at blive nomineret side om side med verdensstjerner som Beyoncé og Adele.

Da forsangeren i bandet, Lukas Forchhammer, blev spurgt, om succesen er kommet bag på dem, svarede han prompte:

– Ja, det gjorde det meget. Det er en sang uden et hook. Den måde, den ramte radiostationerne på, burde ikke være muligt. Men det skete, lød det fra den 28-årige christianit på den røde løber.

Da Grammy Awards’ journalister spurgte, om det føles som at føde et barn, svarede Forchhammer:

Dansk verdensstjerne fylder 30 år

– Det føles som at lave musik, det føles som at optræde, og det føles som fans, der synger med.

25 mio. så med

Lukas Graham var blandt de optrædende til årets Grammy Awards, hvor omkring 25 millioner tv-seere typisk ser med.

De mange Grammy-nomineringer kommer lidt over et år efter, at bandet begyndte at blive hyret til at underholde i forskellige amerikanske talkshows.

– Det er meget, meget fantastisk, sagde Lukas Forchhammer og fortsatte:

– Når man står i midten af verden, er alt ret roligt i orkanens øje, så det ser måske kaotisk ud udefra, men vi gør bare det, som vi altid har gjort.

Lukas Graham var nomineret i kategorierne årets bedste udgivelse, årets bedste sang og årets bedste popduo/gruppeoptræden.

Populær dansk hitduo gæster Grøn

Bandet måtte dog se de gyldne grammofonformede statuetter gå til henholdsvis Adele og hittet “Hello”, der vandt for både bedste udgivelse og bedste sang, og bandet Twenty One Pilots’, som vandt prisen for bedste popduo/gruppeoptræden med nummeret “Stressed Out”.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu