Lykkelige Pelle Hvenegaard: Jeg elsker mit nye liv

søndag d. 4. december 2016 kl: 11. 42 Af: Ritzau Fokus
20161201083742481_org
I september 2016 rejste Pelle Hvenegaard og hustruen Caroline Gullacksen til Sydafrika for at adoptere datteren Zoe. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Den danske tv-vært Pelle Hvenegaard er vild med sit nye liv som far til datteren Zoe.

Det kan være en stor omvæltning at blive forældre for første gang.

Tv-værten Pelle Hvenegaard lader sig dog ikke skræmme af hverken bleskift eller afbrudt søvn. Den 41-årige kendis elsker nemlig sit nye liv som far.

Det skriver Pelle Hvenegaard til en video, som han har lagt op på sin Instagram-profil.

Her ser man, hvordan den tidligere vært på datingprogrammet “Dagens mand” kysser sin datter Zoe, som er adopteret fra Sydafrika.

– Undskyld for baby-spam, men kan ikke lade være, skriver Pelle Hvenegaard til videoen og tilknytter et hashtag, hvor der står, at han elsker sit nye liv.

Snørklet vej for at blive forældre

Vejen til at blive forældre var dog ikke let for Pelle Hvenegaard og hustruen Caroline Gullacksen.

Efter at parret tilbage i 2013 blev godkendt til at kunne adoptere, måtte de væbne sig med tålmodighed. For det var først i september 2016, at de fik beskeden om, at deres datter ventede på dem i Sydafrika.

Pelle Hvenegaard om svær tid: Vi isolerede os

Pelle Hvenegaard og Caroline Gullacksen har valgt at give datteren navnet Zoe Ukhona Gullacksen Hvenegaard.

Tv-profilen bruger dog også hashtagget “den afrikanske diamant”, hver gang han lægger billeder op af sin datter på de sociale medier.

Kendte promoverer deres små børn på nettet

Se Pelle Hvenegaards Instagram-video her:

Dagens video! SORRY for babyspam – men kan ikke lade være 🙂 ❤️👸🏾#denafrikanskediamant #elskermitnyeliv

A video posted by Pelle Hvenegaard (@pellehvenegaard) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu