Bilglad skuespiller kørte galt med fuld fart

torsdag d. 30. november 2017 kl: 9. 39 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den amerikanske skuespiller Paul Walker, der havde hovedrollen i de mange "Fast & Furious"-film endte på tragisk vis sit liv ved at havarere i en Porsche Carrera GT. Han blev bare 40 år gammel.

I dag er det allerede fire år siden, at den fart- og bilglade amerikanske skuespiller Paul Walker mistede livet i en alder af bare 40 år.

Han blev kendt – og elsket – for sit store bidrag som hovedrolleindehaver i “Fast & Furious”-filmene fra 2001 og fremefter.

I disse film spillede han eks-politibetjenten Brian O’Conner, der bliver bedt om at infiltrere nogle grupper, der kører gaderæs.

Mange fine biljagter

Den første film i serien “The Fast & The Furious” blev en stor succes – ikke mindst på grund af de mange fine biljagter.

I skrivende stund er der lavet otte “Fast & Furious”-film – og ifølge Imdb,com er der yderligere to på tegnebrættet.

Hollywood-datter raser over sin fars død

Paul Walker var altså primært kendt for disse film – men har dog haft en række andre roller i større spillefilm.

Model som toårig

Walker begyndte sin karriere som model som toårig – kom derefter med i diverse tv-reklamer og tv-programmer.

I 1986 indledte han sin filmkarriere, og den første hovedrolle fik han i 1998 i filmen Meet the Deedles.

Han blev født i Glendale i Californien og voksede op i San Fernando Valley. Det skriver Wikipedia.org.

En religiøs opvækst

Paul Walkers opvækst var præget af en religiøs opdragelse inden for Mormonkirken – og han gik også i en kristen skole.

Gennem hele sit liv dyrkede skuespiller masser af sport – blandt andet surfing og fodbold. Senere fik han en pasion mixed martial arts, jiujitsu og taekwondo.

Sammen med kæreste Rebecca blev Paul Walker i november 1998 far til datteren Meadow Rain Walker, der i dag er 19 år.

Mistede herredømmet

Den 30. november 2013 deltog Paul Walker og Roger Rodas i velgørenhedsarrangement, der hed “Reach Out Worldwide”.

Det var til fordel for ofrene for tyfonen Haiyan.

Efter arrangementet kørte de væk i Paul Walkers røde Porsche Carrera GT, men mistede herredømmet og kørte ind i et vejtræ.

Bilen brød i brand og begge personer blev erklæret døde af politiet.

Fuldendt filmrolle med computer

Efter Paul Walkers død lykkedes det filmskabere at færdiggøre hans indsats i “Fast & Furious 7” ved hjælp af computer.

Filmen blev dog forsinket af den grund.

Hollywood-datter: Porsche er skyld i fars død

I forbindelse med den film lavede Wiz Khalifa nummeret “See You Again” som en hyldest til Paul Walker – og det blev et stort hit.

Læs mere om Paul Walker her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu