Macron i Danmark: Dronningen har en vigtig rolle

tirsdag d. 28. august 2018 kl: 10. 58 Af: Nicklas Skyum Clausen
Året i billeder: Royalt, indland
Dronning Margrethe var i 2017 vært for det belgiske kongepars statsbesøg i Danmark. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)

Under den franske præsident Emmanuel Macrons statsbesøg i Danmark er dronning Margrethe officiel vært

For første gang i 36 år aflægger en fransk præsident et dansk visit, når Emmanuel Macron tirsdag den 28. august kommer på officielt statsbesøg i Danmark.

Den franske præsident vil blive taget imod på Amalienborg af dronning Margrethe, der er officiel vært ved besøget af Macron og hustru Brigitte.

Og selv om præsidentens møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen løber med meget af opmærksomheden, så har værten lagt et program for Macron, der skal deltage i en række officielle begivenheder med regenten.

På Kongehusets hjemmeside kan man se det royale program, der er lagt for dagene. Blandt de royale skal Macron udover dronningen mødes med kronsprinsparret, der tager imod ved Kastellet i København, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte, der slutter sig til ved Amalienborg.

Statsbesøg i Danmark: De royales rolle

Det er de royale, der er officielle og praktiske værter ved statsbesøg. I Danmark og andre monarkier har royale ikke den samme politiske magt, som statsoverhovedet i for eksempel Frankrig, Rusland eller USA, der alle er republikker.

Derfor har mange statsbesøg ikke samme bevågenhed som det, franske Macron foretager sig. I 2017 modtog dronning Margrethe eksempelvis det belgiske kongepar, der ligesom vores dronning ikke har indflydelse på Belgiens politiske forhold.

Men alligevel er statsbesøg vigtige, pointerer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke til DR:

"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video

– Generelt er statsbesøg med til at opretholde de gode forbindelser til andre lande, især vores allierede, men vi ser også kontroversielle statsbesøg fra for eksempel Kina eller til Saudi-Arabien. Det er op til de enkelte regeringer, om man vil pleje et forhold til et regime, man ikke bryder sig om, fordi det måske er bedst at have en dialog trods alt, siger Lars Hovbakke til DR.

Statsbesøg i Danmark: Dronningen vært for gallataffel

Det er også dronningen, der er vært for ‘højdepunktet’ ved et statsbesøg. Den officielle statsmiddag, gallataflet, der bliver afholdt om aftenen på førstedagen af besøget.

Om statsmiddagen skriver Kongehuset på deres hjemmeside:

– Dronningen er vært ved et gallataffel til ære for Præsidentparret. Ved gallataflet deltager Kronprinsparret, Prins Joachim og Prinsesse Marie, Prinsesse Benedikte, regeringen, Folketingets Præsidium, den franske delegation og repræsentanter fra udvalgte virksomheder med flere. Ved gallataflet vil der være taler ved Dronningen og Præsidenten.

Se dem her: Sjældne optagelser fra dansk kronprinsebryllup

Det er altså her, alle der er ‘noget ved musikken’ vil være. Det er ifølge eksperter et rigtigt godt sted at indfinde sig, hvis man vil have politiske aftaler i hus, da stemningen danner grobund for gode samtaler.

I alt deltager kongefamilien i 11 ud af de 17 punkter, der er lagt for Macrons statsbesøg i Danmark.

Del din kommentar

Forsiden lige nu