De største hits bliver til ny teaterkoncert

søndag d. 4. december 2016 kl: 15. 32 Af: Elo Christoffersen

Made in Aarhus er en teaterkoncert, der hylder 5 årtiers kendt musik fra Aarhus.

Mange danske hits er gennem tiderne produceret i Aarhus. Nu bliver genopfrisket i en teaterkoncert. Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Stjernerne fra Rejseholdet: Sådan er det gået dem

”De første kærester på månen”, ”Hammer hammer fedt”, ”Kun for mig”, ”Vimmersvej” og ”Smuk og dejlig”.

Disse sange vækker formentlig genklang hos mange og er blot få ud af mange sange, som musikere fra Smilets By gennem tiden har produceret.

Aarhus-musikere hyldes

I den nye teaterkoncert Made in Aarhus hyldes Aarhus-musikere i en hitparade af sange. Der vil være sange af Gnags, Jacob Haugaard, Thomas Helmig, Shit & Chanel, Medina, L.O.C, Bamses Venner, Tina Dickow og mange flere.

Teaterkoncerten fortæller kærlighedshistorier fra mere end 50 ikoniske sange.

I spidsen står kapelmester Mikkel Rønnow og den Reumert-vindende instruktør Anders Lundorph.

Sange i helt nye versioner bliver levendegjort af de fem skuespillere og sangere Annette Heick, Trine Pallesen, Xenia Lach-Nielsen, Tomas Ambt Kofod og Kris Herman.

DR-stjerner bekymrede over besparelser: -Det er voldsomt

Teaterkoncerten har Danmarkspremiere den 24. oktober 2017 på Docken i København og vil turnere rundt i hele landet. Billetsalget starter 1. december.

Tour plan

7-12. november: Musikhuset Aarhus
14. november: Aalborg Kongres & Kulturcenter
15. november: Værket i Randers
16. november: Musikhuset Esbjerg
17. november: Frederikshavn
18. november: Vejle Musikteater
19. november: Jysk Musikteater matine kl. 15.00
21. november: Odeon i Odense
22. november: Odeon i Odense
23. november: Ringsted kongrescenter
24. november: Tinghallen Viborg
25. november: Kulturcenter Limfjord

Del din kommentar

Forsiden lige nu