Madonna modsætter sig auktion af brev

onsdag d. 19. juli 2017 kl: 20. 29 Af: Ritzau Fokus
FILE PHOTO: Singer Madonna arrives at the Metropolitan Museum of Art's Gala, Rei Kawakubo/Comme des Garcons: Art of the In-Between in New York City, Madonna
Madonna vil forsøge at stoppe en planlagt auktion af et brev fra hendes ekskæreste Tupac Shakur. Foto: Lucas Jackson/Scanpix (Arkivfoto)

Superstjernen Madonna vil forsøge at stoppe en planlagt auktion af et brev fra hendes ekskæreste Tupac Shakur.

En række personlige ejendele, der har tilhørt sangerinden Madonna, er planlagt til at blive solgt på en auktion i New York onsdag.

Men tirsdag satte superstjernen hælene i og forsøgte via rettens vej at få gennemført en midlertidig ordre om at tilbageholde tingene fra auktionen.

Det skriver Reuters.

Popsangerinde åbner hospital i sin datters navn

Mellem de 20 ejendele, der blandt andet tæller et par underbukser, et gammelt checkhæfte, billeder og en hårbørste, er også et brev, som sangerindens ekskæreste Tupac Shakur sendte til hende fra sin fængselscelle i 1995.

I brevet skriver den nu afdøde rapper, at han blev nødt til at ende deres forhold, fordi det ville skade hans musikkarriere, hvis han dannede par med en hvid kvinde.

Madonnas brev på auktion

Blandt ejendelene på auktionen er også et brev, som Madonna skrev i begyndelsen af 1990’erne, hvor hun skriver mindre pænt om kollegaen Whitney Houston og skuespillerinden Sharon Stone.

Madonna skriver i retsdokumenterne, at hun først fandt ud af, at de mange ejendele ikke længere var i hendes varetægt, da hun læste om det i pressen.

Tingene er sat til salg af Darlene Lutz, som Madonna beskriver som en tidligere ven og rådgiver, der “har misbrugt min tillid i en uhyrlig indsats for at få fat på mine ejendele uden min viden eller samtykke”.

En repræsentant for auktionshuset afviser dog at imødekomme Madonnas ønske.

Tupacs brev til ekskæresten Madonna ryger på auktion

– Vi mener, at hendes hensigt udelukkende er at besudle auktionshuset og Fru Lutz’ gode omdømme, lyder det.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu