Mads Christensen i modvind efter cykelhjelm-udtalelse

tirsdag d. 24. januar 2017 kl: 18. 55 Af: Jørgen Rosengren

Den kendte blærerøv Mads Christensen er ikke ligefrem i kridthuset blandt velmenende forældre.

Blærerøven Mads Christensen er røget ind i en regulær shit-storm, efter han søndag morgen i programmet Go’ Morgen Danmark på TV 2 fortalte, at hans børn, når de er blevet otte år gamle, selv må bestemme, hvorvidt de vil cykle med hjelm eller ej.

Få blærerøvens råd til at købe vintageure

– Jeg har sagt til mine børn, at når man er otte år, så er det slut med cykelhjelm. Man ligner en idiot, sagde han mere nøjagtigt i programmet.

Den udtalelse er faldet flere for brystet. Blandt andet hos Rådet for Sikker Trafik.

Her understreger underdirektør Karina Petersen, at brugen af cykelhjelm reducerer risikoen for en hoved- eller halsskade med 50 procent, hvis man er så uheldig at komme ud for en trafikulykke.

– Det er ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm, så Mads Christensen kan sige, hvad han vil. Men der er ingen tvivl om, at det er en god idé at køre med hjelm, siger hun til TV 2.

Bakkes op af Bondam

Det bakkes op af Klaus Bondam, formand for Cyklistforbundet, der i et interview udtalte, at børn med cykelhjelm omvendt ser kloge og fornuftige ud.

Hans eget forbund er fortaler for brug af cykelhjelm, men mener dog ikke, at der skal lovgives omkring brugen og den derved skal påtvinges cyklister. Det fremgår af Cyklistforbundets hjemmeside.

Pakker børnene ind i vat

Der var dog en dybereliggende grund for udtalelsen. Ifølge TV 2 blev den begrundet med, at vi, ifølge Mads Christensen, pakker vores børn ind i vat, og senere forventer, at de skal være risikovillige unge mennesker, som tør stå på egne ben.

Mange kommentarer

Efterfølgende affødte udtalelsen et større antal kommentarer på tv-stationens Facebook-side:

Man er ikke så pæn med kraniebrud.

Han er gal. Det fjollede grin er ikke til at holde ud at se på.

Mads, her har du dummet dig, lyder blot nogle af de mange kommentarer.

Det er dog ikke alle, de går imod blærerøven, omend de fleste ikke er vilde med hans udtalelser.

Han har en pointe.

Han provokerer for at provokere, står der også.

Blærerøven mister kørekortet: Så stærkt kørte han ved vejarbejde

Statistikken taler et tydeligt sprog

Statistikken taler dog sit tydelige sprog: 80 procent af børn under 11 år bruger cykelhjelm i bytrafik.

Når de bliver ældre, ryger den i mange tilfælde: Blandt de 16-25-årige bruger spænder kun 17 procent hjelmen. (Kilde: Rådet for Sikker Trafik).

Del din kommentar

Forsiden lige nu