Mamma Mia-stjerne overrasker: Blev gift i al hemmelighed

søndag d. 19. marts 2017 kl: 20. 55 Af: Ritzau Fokus
20170318105133495_org
Skuespillerinden Amanda Seyfried er gravid med parrets første barn. Foto: Scanpix/Yoshikazu Tsuno

Skuespillerinden Amanda Seyfried har giftet sig med kæresten Thomas Sadoski ved et hemmeligt bryllup.

“Mamma Mia”-skuespillerinden Amanda Seyfried og hendes kæreste, kollegaen Thomas Sadoski, har netop afsløret en hemmelighed, som var gået de flestes næser forbi.

Parret, der blot har kendt hinanden i et par år, har nemlig giftet sig i al hemmelighed. Det skriver People.

Det var Thomas Sadoski, der løftede sløret for den romantiske nyhed, da han torsdag gæstede talkshowet “The Late Late Show” med tv-værten James Corden.

Hemmelig ceremoni

Brylluppet foregik ved en hemmelig ceremoni i den forgangne weekend, og Thomas Sadoski viste stolt sin vielsesring frem i showet.

– Vi flygtede. Vi tog bare afsted ud på landet med en, der kunne vie os. Bare os to, og vi gjorde vores ting, lød det fra den 40-årige skuespiller, da han gæstede talkshowet.

"Mamma Mia"-stjerne er blevet mor for første gang

Thomas Sadoski fortalte, at brylluppet var det smukkeste, han kunne have drømt om, og at han nød, at parret kunne gøre det i fred og ro.

– Hør her: Hun er den person, jeg elsker, beundrer og respekterer mest i denne verden, lød det fra den nyslåede ægtemand om 31-årige Amanda Seyfried, som han nu kan kalde sin hustru.

Selv har Amanda Seyfried ikke direkte kommenteret på nyheden om brylluppet.

Hollywood-skuespillerinde venter barn med kollegaen

I september kom det frem, at de to turtelduer var blevet forlovet. Amanda Seyfried er i øjeblikket gravid med parrets første barn.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu