Manden bag nyt DR-drama: -Det har været grænseoverskridende

søndag d. 25. februar 2018 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus
20180126141814404_org
Asger Leth er hovedforfatter på DR-serien "Liberty", som fik verdenspremiere på den internationale filmfestival i Berlin. Foto: Scanpix/Sofie Mathiassen (Arkivfoto)

Det er knap ti år siden, at forfatter Jakob Ejersbo døde. Nu bliver hans roman "Liberty" til en dramaserie.

DR-dramaserien “Liberty” havde verdenspremiere på den prestigefyldte internationale filmfestival i Berlin, og søndag får serien dansk premiere.

Forfatter på nyt DR-drama: - En utaknemmelig plads

Miniserien er baseret på romanen “Liberty” af Jakob Ejersbo, der døde i 2008, året før romanen blev udgivet.

Asger Leth er hovedforfatter på dramaserien, og han har kørt ustoppeligt på med arbejdet, lige siden idéen om transformationen til en miniserie første gang greb ham.

Hvis han var stoppet op, så tror han nemlig ikke, at han havde haft modet til at gennemføre projektet, afslører han.

– Jeg havde næsten ikke mod til det, det var jo tosset. Men nogle gange er de bedste ting, man laver, dem, hvor man ikke når at tænke sig for meget om. Hvis jeg havde ladet idéen ligge et år eller to, så havde jeg aldrig gjort det.

Det er særligt bogens karakter, der har fået Asger Leth til at ryste en smule på hånden. Men det har dog også spillet en rolle, at det er knap ti år siden, at Jakob Ejersbo døde – 40 år gammel.

– Han er jo død for ikke så lang tid siden – det er lige omkring ti år siden – så det er jo tættere på, end hvis det var for eksempel Shakespeare.

– Men det er jo ikke første gang, man har lavet film eller tv-serier over afdøde forfatteres værker. Men når det er tættere på, og han stadigvæk ræsonnerer, og det er så frisk, så gør det det lidt mere grænseoverskridende. Det er ikke så lang tid siden, og så meget ældre end mig er han heller ikke, vi deler næsten generation, fortæller Asger Leth.

Kendte ansigter i nyt DR-drama, som får premiere på gigantisk festival

“Liberty” får dansk premiere søndag 25. februar.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu