Manden der fældede selveste Maradona er død

mandag d. 11. december 2017 kl: 13. 54 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk
 

Der er ingen tvivl om, at han var en hård banan på grønsværen – Cameroum-spilleren Benjamin Massing.

Men nu er manden der fældede selveste Maradona her ikke mere.

Fodboldspilleren, der nåede 21 landskampe for sit grønklædte hold, døde lørdag den 9. december i en alder af 55 år.

Den afrikanske sportsstjerne nåede at deltage med sit hold ved to verdensmesterskaber – men minderne derfra var ikke gode.

Spillede mod Argentina

Ved VM i fodbold i 1990, der foregik i Italien, var Cameroun et overraskende og positivt bekendtskab – i hvert tilfælde hvis man ser bort fra Benjamin Massing.

Verdensberømt journalist død af kræft: Blev kun 57 år

Under landets anden optræden nogen sinde ved et fodbold-VM, var modstanderen ingen ringere end Argentina i den første kamp.

Og her blev der gået til stålet fra Benjamin Massings side. Først fik han et gult kort for at fælde Claudio Caniggia i den 10. minut.

Dernæst fik han endnu et gult kort i den 89. minut for at fjerne benene på selveste Diego Armando Maradona. Og to gule kort er såmænd lig med rødt kort.

Fik hele tre gule kort

Men overraskende nok – og med bare ni mand tilbage på holdet, da også André Kana-Biyik blev vist ud i kampen – så vandt Cameroon 1-0.

Senere gik holdet videre til først ottendedels- og siden kvartfinale, hvor modstanderen var England.

Her var Benjamin Massing med igen – og igen høstede han et gult kort, da han fældede Gary Lineker. Men han blev dog ikke vist ud.

Selvsamme Lineker var med to scoringer medvirkende til, at England vandt 3-2 over Cameroun.

Kom ikke på banen i USA

Men summa summarum er, at Benjamin Massing fik tre gule kort i sine eneste to VM-kampe.

Benjamin Massing deltog også ved VM i USA fire år senere – dog uden at komme på banen.

Kendt anmelder og instruktør pludselig død: Blev kun 62 år

På landsholdet spillede han en kort overgang med Alphonse Tchami, der har spillet både i Vejle og Odense.

Han spillede i flere franske og portugisiske klubber – men døde hjemme i Cameroun i byen Edéa.

Del din kommentar

Forsiden lige nu