Margrethe vender tilbage efter Henriks død

fredag d. 23. februar 2018 kl: 10. 09 Af: Ritzau Fokus

Prins Henrik, som sov stille ind 13. februar, blev bisat tirsdag. Dronningen vender fredag tilbage til pligterne, når hun modtager fem nye ambassadører.

Dronning Margrethe tog tirsdag afsked med prins Henrik, som sov stille ind 13. februar.

Fredag formiddag vender dronningen tilbage til de royale pligter efter sin mands død.

Den 77-årige regent vil modtage nye ambassadører fra New Zealand, Vatikanstaten, Guyana, Cambodja og Jamaica.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

– Når et land officielt præsenterer sin repræsentant, sker det ved en særlig modtagelse af ambassadøren hos dronningen, skriver kongehuset på sin officielle hjemmeside og fortsætter:

Disse to får en halv million af dronningen

– Under modtagelsen overrækker ambassadøren sine akkreditiver til dronningen. Først derefter kan ambassadøren udføre sit arbejde i Danmark.

Dronningen tager på vinterferie

Torsdag oplyste kongehuset, at dronningen mandag den 26. februar tager på 14 dages vinterferie. Kongehuset oplyser, at ferien er privat og derfor ikke ønsker at oplyse, hvor turen går hen.

Kongehuset erklærede en måneds hofsorg efter prins Henriks død. Frem til 14. marts bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden, og personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm.

I sørgeperioden deltager kongefamilien og hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer.

Dronning Margrethe er syg

Sørgetidens længde er fastsat af regenten.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu