Dansk stand-up-komiker klar med one man show

onsdag d. 6. september 2017 kl: 13. 13 Af: Elo Christoffersen
Martin Nørgaard
Den danske stand-up-komiker Martin Nørgaard er klar med sit første one man show, “Indebrændt”. Foto: Andreas Martin/pressefoto.

Stand-up-komiker Martin Nørgaard har fredag premiere på sit første stand-up-show.

Den danske stand-up-komiker Martin Nørgaard er klar med sit første one man show, “Indebrændt”.

Det er et stand-up-show om alt det, der er galt med verden, i henhold til Martin Nørgaard. Eller er det rettere et show om alt dét, der er galt med Martin Nørgaard?

Uanset hvor problemerne ligger, bliver det et befriende sjovt, ærligt og personligt show i den comedy-stil, der har gjort Martin Nørgaard så utroligt populær.

Det venter publikum

Martin Nørgaard glæder sig til turnéen:

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme rundt i landet med mit første one man show. Vi skal snakke om at jeg er blevet far. Om den verden jeg har sat et barn i. Om feminisme, kernefamilien, politik, konspirationsteorier, medierne, euforiserende stoffer og verdens undergang. Så det bliver skide hyggeligt. Jeg glæder mig til vi ses derude, siger Martin Nørgaard til Kendte.dk.

Nørgaards vej til sit første one man show er asfalteret med successer. Han blev nr. 3. til DM i stand-up i 2010, fik anmelderroser som opvarmer for Linda P i 2011, blev nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla i 2013, fik den tildelt i 2014, i 2016 lavede han stand-up-showet “Det Dystre Skæg” med kollegaen og vennen Elias Ehlers og har sideløbende haft enorm succes med sit satireprogram Nørgaards Netfix på TV2 Zulu.

Martin Nørgaard har premiere på “Indebrændt” fredag den 8. september i Comedy Zoo. Herefter går turen rundt i landet.

Foto: Martin Nørgaard/Facebook.

Del din kommentar

Forsiden lige nu