Mary besøgte flytningelejr i Jordan

torsdag d. 22. august 2013 kl: 10. 38 Af: Ritzau Fokus
 

Kronprinsesse Mary er sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach (R) på besøg i Za'atari-lejren, der er verdens næststørste flygtningelejr. Foto: AP / POLFOTO

Kronprinsesse i kamp mod tobakken

Kronprinsesse Mary måtte forlade flygtningelejr i Jordan i al hast.

Under et interview med danske journalister har den danske kronprinsesse Mary i al hast forladt en flygtningelejr for syriske flygtninge i Jordan, skriver bt.dk.

Kronprinsesse Mary er sammen med udviklingsminister Christian Friis Bach (R) på besøg i Za’atari-lejren, der er verdens næststørste flygtningelejr med 120.000 syriske flygtninge i det nordlige Jordan.

Læs også: Mary og udviklingsministeren besøger syriske flygtninge

Onsdag eftermiddag blev besøget ifølge bt.dk afsluttet brat, fordi en demonstration med utilfredse syriske flygtninge nærmede sig afsnittet, hvor Mary befandt sig.

– Vi kunne høre demonstranterne inde fra teltet. De kom med vrede tilråb på arabisk, og de var meget tæt på, siger BT’s reporter Jens Anton Havskov, der var med til pressemødet.

Marys rørende tale får international opmærksomhed

Kronprinsesse Mary og udviklingsministerens besøg i Jordan fortsætter nu som planlagt med et tæt pakket program resten af onsdag og torsdag.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu