Mary kæmper for at få børnene i skole

mandag d. 20. november 2017 kl: 18. 44 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Selv om kronprinsessen var hovedtaler ved Børnenes Dag-arrangementet i FN Huset mandag, så var det endnu engang børnene, der havde hovedrollen. Og sådan skal det også være.

Mandag blev Børnenes Dag fejret for tredje gang på dansk grund – og endnu engang med deltagelse af Kronprinsesse Mary.

Via sit enorme engagement i Mary Fonden er kronprinsessen en sand ambassadør udi nærmest alt, der har med børns trivsel – eller mangel på samme – at gøre.

Og på dagens event stod det hurtigt klart, at Mary kæmper for at få børnene i skole.

Arrangementet foregik hos Unicef Danmark i FN Huset, København – og der var bred opbakning til begivenhederne.

Fokus på uddannelse

På Børnenes Dag 2017 blev der sat fokus på uddannelse – både herhjemme og globalt.

Ifølge Unicef er det et faktum, at børn, der har gået i skole, klarer sig bedre som voksne.

Tilbageblik på året i Kongehuset

Desværre er der verden over millioner af børn, der ikke går i skole, ligesom der er en hel genereation af børn, som er på flugt.

Vokser op uden skolegang

Dermed er de i overhængende fare for at vokse op, uden at de nogen sinde kommer i nærheden af at få en uddannelse.

Det skriver Unicef på deres hjemmeside.

Ved mandagens arrangement var skuespiller Sidse Babett-Knudsen hyret ind som ordstyrer – og listen over gæster var lang.

Den mest prominente af alle var naturligvis kronprinsesse Mary, der også holdt et fint indlæg.

Fik flotte blomster af Anika

Forinden fik hun ved ankomsten overrakt blomster af Anika Grove Albrecht.

Men også Karen Ellemann, der er minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, var med.

Det samme gjaldt bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp fra Lego, der havde sørget for, at der også vare Lego-klodser på matriklen.

Og netop her var det, at mange af de fremmødte børn kom i fokus – for det er svært at sidde lego-klodserne overhørig.

Alle børn på skolebænken

Børnenes Dag har til formål at samle alle, der arbejder for og med børn på tværs af faggrænser og brancher.

Med FN’s 2015-Mål var det et mål i sig selv at få alle børn på skolebænken.

I dag står det klart, at adgang til skolegang ikke er nok, for uddannelse skal være af en vis kvalitet og skal kunne differentieres.

Del din kommentar

Forsiden lige nu