Mary og Frederik dropper dansk jul

onsdag d. 11. november 2015 kl: 9. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Kronprinsesse Mary tager hele sin familie med til Australien for at holde jul. Foto: Elo Christoffersen

Kronprinsesse Mary tager hele sin familie med til Australien for at holde jul. Foto: Elo Christoffersen

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary dropper at holde jul med resten af kongefamilien i år. De tager en hel måned ud af kalenderen og tager til Australien

Der bliver ingen dansk jul for kronprinse-familien i år. Kronprinsesse Mary tager mand og børn med hjem til Australien, hvor de skal tilbringe hele december måned. Det skriver Her og Nu.

Kronprins Frederik gør Jakob glad med en flot gave: "Det bliver en fantastisk oplevelse"

Ifølge ugebladet skal den kongelige familie bruge julen sammen med hele Marys familie – og så skal der fejres fødselsdag. Marys søster Jane Stephens fylder nemlig 50, og det glæder Mary sig til. De to søstre blev meget tætte, efter deres mor døde.

Samtidig betyder det, at Isabella og Christian bliver taget ud af skolen hele julemåneden. Det er nu ikke første gang, de prøver det. I 2011 var børnene med deres forældre i Australien i november og december – der fejrede de dog jul i Danmark.

Skulle have holdt jul sammen sidste år

Det var ellers meningen, at Marys familie skulle holde jul med kronprinseparret i Danmark sidste år, men så besluttede dronning Margrethe at samle både børn, svigerbørn, børnebørn og sine søstre på Fredensborg Slot – og Marys planer blev droppet.

Video: Her kommer kronprins Frederik på uventet besøg

Ifølge Her og Nu har hoffets kommunikationsafdeling ingen kommentarer til juleplanerne:

– Det kan vi ikke oplyse noget om på nuværende tidspunkt, lyder det.

Del din kommentar

Forsiden lige nu