Mary ser på kjoler i Brandts

lørdag d. 13. juni 2015 kl: 19. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Kronprinsesse Marys kjoler kan opleves på Brandts. Foto: Brandts

Kronprinsesse Marys kjoler kan opleves på Brandts. Foto: Brandts

Kronprinsesse Mary besøger Danish Fashion Now på Brandts

Udstillingen Danish Fashion Now fejrer dansk mode med farver, fabelagtigt tøj, forrygende tekstiler og fantastiske designere og trendsættere.

10 af kronprinsesse Marys kjoler har de seneste måneder været et tilløbsstykke i udstillingen. Det er første gang, et udvalg af kronprinsessens kjoler kan opleves på en udstilling.

Den 19. juni besøger kronprinsesse Mary Brandts for at se udstillingen – og hvordan kjolerne tager sig ud. Desuden vil kronprinsessen møde personerne bag udstillingen og flere af de involverede danske designere.

Kronprinsesse Mary må træde til: Frederik tvunget til afbud

– DANISH FASHION NOW fejrer den kreative eksplosion blandt danske designere, der har gjort Danmark til et modeland i verdensklasse. En hjørnesten i udstillingen er udvalget af Kronprinsessens kjoler, og jeg er utrolig glad for at få lov til at vise udstillingen og Brandts frem for Kronprinsessen, siger direktør Mads Damsbo.

Kuratorerne på udstillingen Modejournalist og tv-vært Chris Pedersen og museumsinspektør Liberty Paterson vil vise Kronprinsessen rundt i udstillingen.

– Jeg er rigtig glad for at få muligheden for at vise Kronprinsessen rundt i udstillingen DANISH FASHION NOW. Hendes bidrag var med til at fuldende den fortælling om dansk mode, som Liberty og jeg ønskede at skabe, og for mig personligt markerer besøget et rigtig flot punktum for en af mine største oplevelser både arbejdsmæssigt og privat. Kronprinsessen har en stor betydning for dansk mode, og jeg er stolt over, at hun har udvist stor interesse for vores udstilling, udtaler Chris Pedersen.

Designere og trendsættere vil være til stede

I den første del af udstillingen, som hedder ”Kreativ Proces”, vil designer Stine Goya være til stede for at fortælle Kronprinsessen om sit design og den kreative proces, hvor hun blandt andet henter inspiration i kunstværker.

Designer Jesper Høvring vil være til stede i den del af udstillingen, der viser 10 af Kronprinsessens kjoler. Jesper Høvring har designet den spektakulære midnatsblå kjole som Kronprinsessen bar ved Bambi Awards i Berlin i 2014.

Kronprinsesse Mary i sorg

I den sidste del af udstillingen vil Kronprinsessen møde Kristian Kirk, der er salgsassistent i Dr. Adams, en af de hippeste tøjbutikker i Odense. Han er udvalgt som en af udstillingens 10 ”Personligheder”, der udtrykker deres identitet, udforsker deres personlighed eller skaber et image igennem moden.

Alle er velkomne til at møde op og være med at gøre Kronprinsessens besøg på Brandts festligt. Selve udstillingen DANISH FASHION NOW vil være lukket for publikum under besøget. De resterende udstillinger på Brandts er åbne.

Del din kommentar

Forsiden lige nu