Skuespillerinde og Emmy-vinder er død

onsdag d. 25. januar 2017 kl: 22. 55 Af: Ritzau Fokus

Den amerikanske skuespiller Mary Tyler Moore, som var kendt for et tv-show af samme navn, er død.

Den amerikanske skuespiller Mary Tyler Moore er død. Hun er kendt fra blandt andet et tv-show opkaldt efter hende selv.

Hun blev 80 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kendt fra komedieserie

Mary Tyler Moore er også kendt for komedieserien “The Dick Van Dyke Show”. Det blev sendt på tv i 1960’erne.

Hun vandt en Emmy i 1966 for sin rolle i netop “The Dick Van Dyke Show”.

Nomineret til Oscar

Hun har også været nomineret til en Oscar i kategorien bedste skuespillerinde for sin præstation i Robert Redfords film “En ganske almindelig familie”.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

På det store lærred spillede Moore blandt andet over for Elvis Presley i “Change of Habit” og med Julie Andrews i “Millie”.

Da den amerikanske fagforening for manuskriptforfattere for både film og serier (WGA) i 2013 skulle lave en liste over de 10 bedst forfattede amerikanske tv-serier, var Moore med.

“The Mary Tyler Moore Show”, der blev sendt fra 1970 til 1977, kom på sjettepladsen. “Sopranos” blev kåret som bedst foran “Seinfeld”.

Blev opereret i hjernen

Moore døjede i de seneste mange år med diabetes, og i 2011 gennemgik hun ifølge nyhedsbureauet AFP en operationen i hjernen.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Hendes talsperson, Mara Buxbaum, fortæller, at hendes ægtemand og venner var ved hendes side, da hun døde.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu