Kendte støtter Pierce Brosnan efter datters død

onsdag d. 3. juli 2013 kl: 12. 39 Af: Ritzau Fokus
 

- Mit hjerte går ud til Pierce Brosnan og hans familie...så ødelæggende, lyder et tweet med henvisning til Pierce Brosnans tab af steddatteren til en kræftsygdom. Foto: AP / POLFOTO

Ikonisk agent med licens til at dræbe runder et halvskarpt hjørne

En lang række kendte melder sig nu på banen med deres uforbeholdne støtte til Pierce Brosnan efter familietab.

Han har mistet både en kone og en steddatter til den forfærdelige livmoderhalskræft.

Den 60-årige eks-Bond, skuespilleren Pierce Brosnan, har haft mere kræft inde på livet end de fleste. Og det seneste tab af steddatteren Charlotte Harris får nu en række andre kendisser til at udtrykke deres medfølelse og kondolencer.

Det sker ikke mindst gennem Twitter, hvor den tidligere kollega, skuespillerinden Denise Richards, viser sin følsomme side frem. Richards fik Bond’ens kærlighed at føle, da de spillede over for hinanden i “The World is Not Enough”.

– Mit hjerte går ud til Pierce Brosnan og hans familie…så ødelæggende, tweeter hun.

Også Robert Davi, der spillede med i Bond-filmen “License To Kill”, er klar på tasterne.

– Har lige fået det at vide – min ven Pierce Brosnan har tabt sin datter til sygdommen – mine bønner og kærlighed går ud til ham og hans familie, skriver han.

Også på tv har den engelske tv-vært Eamonn Holmes tilbudt sine bedste tanker.

– Er forfærdeligt ked af her til morgen at kunne læse, at skuespilleren Pierce Brosnan har mistet sin steddatter til livmoderhalskræft. Tanker og bønner til familien. Pierce Brosnan har været den venligste, rareste, tilgængelige og mest jordbundne filmstjerne, jeg har mødt. Han har haft mere end sin andel sorg, siger han.

Store stjerner vil gerne funkle i danske film

Charlotte Harris nåede at blive blot 41 år gammel. Hun kæmpede mod kræften i tre år.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu