Matador-kendis: Tommy Kenter stjæler mit livsværk

torsdag d. 20. juni 2013 kl: 15. 28 Af: Ritzau Fokus
 

 Foto: Privatfoto/Facebook

En angrende Tommy Kenter erkender nu, at hans successhow “Revyperler på stribe” ikke er helt hans eget.

Tommy Kenter høster roser i massevis for hittet “Revyperler”. Men bag kulisserne flyver anklagerne nu mod den tidligere “Vild med dans”-deltager.

Tommy Kenter fejrer jul for børnebørnenes skyld

Den fem år gamle revy er nemlig slet ikke Kenters opfindelse, skriver Se og Hør.

Det er i stedet den nu 73-årige revyveteran John Martinussen, der har opfundet revyen. Og han er gal i skralden.

– I interviews tager Tommy æren for mit værk. Hvis han bare hver gang sagde: John skabte fundamentet for “Revyperler på stribe” og kørte revyen i tre år, før jeg overtog. Men jeg bliver ikke nævnt nogen steder, siger Martinussen, der også er kendt som den nazisympatiserende Holger i Matador.

Hans anklager fortsætter:

– Tommy smykker sig med lånte fjer. Det er mig, der har skabt “Revyperler”, og jeg vil ikke negligeres. Det er mit livsværk, og jeg lagde hele mit erfaringsmateriale i revyen, siger Martinussen.

Kenter selv er hurtig til at beklage.

Tommy og Lise vandt en million kroner

– Jeg har kun været i revyen i tre år, og den er rigtig nok startet af John. Jeg kan godt forstå, han er ked af det. Han har ret. Jeg er dybt ked af det og beklager meget, lyder det fra en angrende Kenter.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu