Matador-stjerne sælger boligen

torsdag d. 18. august 2016 kl: 10. 24 Af: Elo Christoffersen

Sonja Oppenhagen, der blandt andet er kendt som Vicki fra Matador, har sat sin lejlighed til salg.

Efter ti år er det blevet tid til luftforandring for Sonja Oppenhagen. Skuespillerinden, der blandt andet er kendt som Vicki fra ‘Matador’ og som storesøster Rikke i de oprindelige ‘Min søsters børn’-film, har nemlig sat sin villalejlighed i Charlottenlund til salg, skriver Boliga Kendte.

Pris 6.495.000 kr.

Lejligheden er på 110 kvadratmeter, så ved første øjekast virker det til at være en høj kvadratmeterpris selv for postnummer 2920. Udbudsprisen hænger dog muligvis sammen med, at der også er 96 kvadratmeter kælder med tre værelser, bryggers og et stort badeværelse.

Sonja Oppenhagen har store nytårsdrømme

I lejlighedens stueplan er der blandt andet tre stuer en-suite, hvor en har svensk kakkelovn, en har udgang til terrassen, og den sidste er i åben forbindelse med køkkenet.

Der er bor en overbo på ejendommens førstesal, men der skulle ifølge salgsopstillingen være mere villa end lejlighed over villalejligheden. Mægleren skriver nemlig i salgsteksten, at boligen føles som ens eget hus, fordi der er egen indgang, og de to etager ikke deles.

Ballet og skuespil

Sonja Oppenhagen trådte sine barnesko på Den Kongelige Balletskole, inden hun blev skuespiller. Udover rollen som Vicki i den ikoniske tv-serie Matador, har hun spillet med i flere film og tv-serier. Hun har desuden optrådt i revyer og på teatrets skrå brædder.

69-årige Sonja Oppenhagen: -Jeg føler mig stadig ung

Tre gange har hun sagt ja til ægteskab. Første gang med Klaus Pagh i 1973. De blev skilt i 1978, da hun, ifølge et interview med Ugebladet Søndag, havde brug for at gøre oprør mod den ordentlighed, der havde præget hendes liv indtil da.

Fra 1982 til 1991 var hun gift med lægen Morten Hebjørn, og i 2001 blev hun gift med kapelmester Stig Christensen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu