Pinlige ungdomsbilleder: Kan du kende denne tv-vært?

søndag d. 20. august 2017 kl: 12. 00 Af: Elo Christoffersen
Mattias Hundebøl ligner Anja Andersen
Mattias Hundebøl ligner Danmarks håndbolddarling Anja Andersen. Foto: MTV.

Værten Mattias Hundebøll afslører kiksede ungdomsbilleder i sidste afsnit af Ridiculousness.

I aften er det tid til sæsonens sidste afsnit i MTV’s nye underholdningsshow Ridiculousness.

Se videoen: Her er Remees hemmelige våben mod Blachman

I 15 afsnit har værten Mattias Hundebøll, Hollywood-baben Amalie Wichmann og rapperen USO set på de skøreste og sjoveste klip fra internettet.

Og i sidste afsnit har de tre værter taget nogle af deres yndlingsklip fra sæsonen med.

Det er dog ikke kun videoklip, som værterne får lov at grine af.

Ligner Anja Andersen

Som fejring af det sidste afsnit, har Mattias Hundebøll nemlig taget nogle virkelig kiksede billeder med fra sin ungdom.

Vi ser et bredt udsnit af billeder fra de glade 00’ere inklusiv et, hvor den populære tv-vært og sanger til forveksling ligner Danmarks håndbolddarling Anja Andersen.

15. og sidste afsnit i første sæson af Ridiculousness Danmark vises i aften klokken 21 på MTV.

Se videoklippet nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu