Medieråd: Klovn er nærmest porno

onsdag d. 16. september 2015 kl: 17. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Frank og Casper går over grænsen, mener Medierådet. Foto: Joachim Ladefoged

Frank og Casper går over grænsen, mener Medierådet. Foto: Joachim Ladefoged

Filmen Klovn Forever har fået alders-begrænsningen 15 år af Medierådet på grund af eksplicitte seksuelle scener, der er på grænsen til pornografiske

Når Klovn Forever kommer i biograferne, er det med aldersmærkningen 15 år. Altså skal børn under 15 år have en voksen med, før de må se filmen.

Afsløring: Denne dato får ny Klovn-sæson premiere

Medierådet har vurderet, at filmen indeholder scener, der kan virke decideret ubehagelige og fremstillingen af voksen-seksualiteten kan virke skræmmende eller grænseoverskridende for børn i alderen 11 til 15 år.

– Filmen har en humoristisk grundstemning domineret af et seksuelt sprogbrug, og den indeholder en række scener med eksplicitte og meget direkte seksuelle skildringer. I adskillige scener ses voksne, som har samleje i forskellige positioner, og flere af scenerne er på grænsen til det pornografiske, skriver Medierådet i begrundelsen.

Samtidig er der en bestemt scene, som Medierådet fokuserer på, som objektificerer kvinden:

– I én længerevarende scene dvæles der først ved en mand med et erigeret lem, og derefter ses en mand, som begynder at onanere for at gøre sig klar til at have sex med en kvinde, der ligger på en seng med bind for øjnene. Scenen er på flere måder ubehagelig, dels fordi kvinden er et uvidende seksualiseret objekt i to mænds stridigheder, og dels fordi den ene mand tydeligt er presset over situationen, som han ikke ønsker at gennemføre.

Kongerne af pinlige situationer vender tilbage til tv-skærmen

Medierådet anerkender, at filmen er humoristisk og skal være sjov. Men den 98 minutter lange film bliver altså for grænseoverskridende for yngre børn.

Del din kommentar

Forsiden lige nu