Sia: Berømmelsen hæmmer mig

torsdag d. 23. april 2015 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Sangerinden Sia har ofte for vane at gemme sit ansigt under en paryk. Da hun og ægtemanden Erik Anders Lang (til venstre) for nylig besøgte Australien måtte parret dog tage mere kreative metoder i brug for ikke at blive genkendt.

Sangerinden Sia har ofte for vane at gemme sit ansigt under en paryk. Da hun og ægtemanden Erik Anders Lang (til venstre) for nylig besøgte Australien måtte parret dog tage mere kreative metoder i brug for ikke at blive genkendt. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP

Pop-fænomenet Sia er ærgerlig over sin berømmelse, som, hun mener, afholder hende og ægtemanden fra at gøre, hvad de har lyst til.

“Chandelier”, “Titanium” og “Big Girls Cry” er bare nogle af de hits, som den australske sangerinde Sia har toppet verdens hitlister med de senere år.

Sangerinde truet: Fotograf vil lægge nøgenfotos på nettet

Alligevel kom konsekvenserne af berømmelsen bag på den australske sangfugl, da hun for nylig havde taget sin mand med hjem til moderlandet.

Det fortæller Sia i et interview med det australske radiofænomen ‘Fitzy and Wippa’, hvor hun desuden for første gang offentligt bekræfter, at hun er blevet gift med filmproducer Erik Anders Lang.

Sia får i radioen varme lykønskninger med på vejen angående brylluppet, der angiveligt fandt sted sidste sommer. De to værter spørger Sia, om det er første gang, hun har taget Lang med hjem til Australien.

– Ja, og det er faktisk lidt skuffende, for vi kan ikke rigtig lave noget. Det viser sig, at jeg er blevet lidt berømt hernede. Det vidste jeg ikke engang, fortæller hun.

Værterne bemærker, at Sia ikke engang kan forklæde sig ved hjælp af sin karakteristiske paryk længere, da den, lige som sangerinden selv, er blevet ganske berømt.

– Ja, men jeg finder på noget. Jeg har en plan, for vi vil virkelig gerne ud, fortæller Sia hemmelighedsfuldt.

Det er imidlertid ikke kun risikoen for at blive genkendt, der står imellem Sia og Erik Anders Langs muligheder for at udforske landet. I Australien, hvor det nu er efterår, er den kraftige regn også en betydelig forhindring.

– Men han har allerede mødt min mor, og i går mødte han også min far for første gang, fortæller Sia og fortsætter:

Verdensstjerne overrasker: Udgiver julealbum

– De faldt pladask for hinanden, så det var virkelig fedt, fortæller hun.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu