Mel Gibsons temprament sprang i luften

tirsdag d. 28. august 2012 kl: 13. 04 Af: Kendte.dk NY
 


Tempramentet hos Hollywood stjernen Mel Gibson flød over.           Fotos: all over press

Den aldrende ‘Dødbringende Våben’ stjerne kunne ikke styre tempramentet på en shoppetur
Det er ingen hemmelighed, at verdensstjernen Mel Gibson har et meget hidsigt temperament, som har skabt ham masser af problemer gennem hans lange karriere. Men han er tilsyneladende ikke blevet klogere, og igår sprang han i luften på verbal vis overfor nogle paparazzier.

Afsløring: Mariah Carey lider af psykisk sygdom

Igår gik Mel Gibson nemlig fuldstændigt bananas i vrede, da han på en indkøbstur i et storcenter sammen med sin lille datter Lucia og hendes barnepige fik øje på nogle fotografer, der skød løs på dem med deres store telelinser.

Gibson i det røde felt
Mel Gibson og hans datter havde blandt andet købt is i Malibu Yogurt og Ice Cream-butikken i storcentret, da han spottede de nærgående fotografer. Med fråden ud af munden og vreden lysende ud af øjnene konfronterede Mel Gibson mindst to forskellige fotografer, der i et meget højt tonefald blev bedt om at skride af helvede til. På visse tidspunkter så det ud, som om det lykkedes fotograferne at få Mel Gibson til at slappe lidt af, men han røg lynhurtigt op i sit berømte røde felt nogle sekunder efter.

Mister "Mad Max" alias Mel Gibson har fødselsdag

Mel Gibson fik den lille Lucia sammen med sin eks-kone Oksana Grigorieva. Han har i et forlig i forbindelse med skilsmissen accepteret at betale sin eks-kone 4,5 millioner kroner om året de næste fem år. Og samtidigt har Oksana Grigorieva og den lille Lucia fået tilladelse til at bo i et af hans Los Angeles-huse, indtil Lucia fylder 18 år. Så skal huset sælges og pengene skal bruges til en trustfond for Lucia.

Mel Gibson har i forvejen 7 andre børn med sin første kone Robyn Gibson, som han har været gift med i det meste af sit liv.

Del din kommentar

Forsiden lige nu