Stjerne skamferet: -Jeg fortryder min første plastikoperation

søndag d. 9. april 2017 kl: 7. 12 Af: Ritzau Fokus
Melanie Griffith fortryder sin første plastikoperation
Melanie Griffith har været gift fire gange med tre forskellige mænd. Foto: Scanpix/Danny Moloshok

Melanie Griffith måtte få en anden kirurg til at rette op på fejlene fra den første operation.

Melanie Griffith fortryder sin første plastikoperation.

Griffith keder sig efter skilsmisse

– Åh gud, hvad har hun gjort?

Denne reaktion beskriver Melanie Griffith, at hun er blevet mødt med adskillige gange.

Den 59-årige Hollywood-stjerne har fået foretaget en plastikoperation, som med tiden ikke har fremhævet hendes træk, men derimod ødelagt dem.

Det erkender skuespillerinden i den kommende udgave af magasinet Porter, skriver E! News Online.

– Jeg blev så ked af det. Jeg opsøgte en anden kirurg for at få rettet op på det, den første kirurg havde lavet. Forhåbentligt ser jeg mere normal ud nu, lyder det fra den oscarnominerede “Working Girl”-stjerne.

Ryddet op i sit liv

De seneste år har Melanie Griffith i det hele taget ryddet op og ud i sit liv, og det betød blandt andet, at hun blev separeret fra Hollywood-stjernen Antonio Banderas efter 18 års ægteskab i juni 2014.

– Jeg tror, at en del af grunden til ægteskabet sluttede var, fordi jeg ikke rykkede mig. Ingen andre har skylden, siger hun og understreger:

– Jeg vil ikke lade det ske igen. Jeg vil bare gerne nyde livet og gøre, hvad jeg har lyst til. Men jeg er meget tilbageholdende og har ikke mødt nogen i de år, jeg har været skilt.

Melanie Griffith har været gift fire gange med tre forskellige mænd.

Hun har 27-årige Dakota Johnson, der er kendt fra “Fifty Shades of Grey”, fra forholdet med skuespilleren Don Johnson, som hun har været gift med to gange.

Mellem de to ægteskaber med Johnson var Griffith gift med kollegaen Steven Bauer, som hun har sønnen Alexander på 31 år med.

Nu er stjernepar skilt: Sådan deler de rovet

Fra ægteskabet med Antonio Banderas har Griffith datteren Stella på 18 år.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu