Badehotellet slutter snart: Her er afløseren

onsdag d. 7. marts 2018 kl: 19. 51 Af: Elo Christoffersen

Når Badehotellet slutter på TV2, er en ny dansk serie klar på tv-kanalen.

Nu slutter femte sæson af Badehotellet snart.

Sidste afsnit sendes mandag den 19. marts.

Men TV2 har allerede serie-afløseren klar.

Den 19. marts efter Badehotellet kan TV2s seere for første gang se TV2 Charlie-serien “Mercur”.

Historien om dansk piratradio

Det er en fortælling om en radiostations fødsel, storhed og fald, og her følges historien gennem de tre hovedkarakterer: Flemming, Jan og Anne-Marie.

Solen skinner på kendt vejrvært: Gift og skal have barn

Flemming på 21 år (Andreas Jessen) studerer jura og bor hjemme hos forældrene i Brønshøj, 32-årige Jan (Jon Lange) er barn af overklassen, som prøver både at leve op til presset fra sit bagland og samtidig forsøger at finde sin egen vej gennem livet, og endelig den enlige mor, Anne-Marie på 28 år, der kæmper sig frem i verden.

Men Flemming, Jan og Anne-Maries drøm om og kamp for radiostationen giver også brydninger på det personlige plan, og spørgsmålet er, om man kan undgå at begrænse hinanden, når man kæmper for sin egen frihed?

Ud over Andreas Jessen, Neel Rønholt og Jon Lange møder seerne følgende i serien: Stephania Potalivo, Peter Gantzler, Charlotte Fich, Jesper Lohmann, Ken Vedsegaard, Rasmus Botoft, Steen Stig Lommer, Susanne Storm og Henrik Birch.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

En ny lyd i universet

Serien, der er på 10 afsnit, handler om frihed og forandring tilsat masser af skøn musik. ‘Mercur’ er inspireret af virkelige begivenheder i tiden fra 1958-62, hvor Radio Mercur – fra et skib i Øresund – gik i luften, da et hul i lovgivningen gjorde det muligt at sende radio på en ny måde med rock, pop og reklamer.

– I 1957 tonede Elvis Presley frem med ‘Jail House Rock’. I Danmark gik den nye lyd bogstavelig talt hen over hovedet på de fleste. Men så var der lige nogle få entusiaster, der lyttede til udenlandsk radio. De begyndte at få ideer.

– Tænk, hvis man kunne bryde monopolet. Tænk, hvis man på en eller anden måde kunne bringe den nye musik ud til folket. Dette er fortællingen om dem, der fik ideen, siger Adam Price, der er executive producer på serien og sammen med Jesper Malmose har udviklet ideen.

TV2 afslører ny satsning: Skal du se med?

Masser af skøn populærmusik

I ‘Mercur’ bliver de menneskelige relationer og dramaer tilsat en hel masse hits fra tiden fra blandt andre Tommy Steele, Elvis, Ib Glindemann, Nina & Frederik, Grethe og Jørgen Ingmann, Raquel Rastenni, Alice Babs, Svend Asmussen, Ulrik Neumann, Birthe Wilke, Otto Brandenburg, Four Jacks og Anita Lindblom.

Du kan se første afsnit af “Mercur” mandag den 19. marts klokken 21 på TV2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu