Mesterligt album: 66 millioner fans tager ikke fejl

fredag d. 1. december 2017 kl: 16. 02 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

I dag er det 35 år siden, at verden blev en pladeudgivelse rigere, da Michael Jackson under kyndig vejledning af Quincy sendte albummet "Thriller" på gaden. Det blev verdens bedst sælgende album.

Enhver pladereol med respekt for sig selv har dette album stående.

Michael Jacksons “Thriller” er en perle i enhver samling – og det står i runde tal på 66 millioner hylder rundt om i verden. Mindst.

For der er nemlig lavet en række forskellige opgørelser over pladesalget – og andre steder står det noteret, at “Thriller” er solgt i 110 millioner eksemplarer.

Uanset hvad, så er “Thriller” det i særklasse bedst sælgende album gennem tiderne i verden – og der er et stykke ned til nummer to.

Fylder 35 år fredag

Det er – ifølge en række forskellige lister – AC/DC’s legendariske “Back in Black”, der i øvrigt udkom i 1980.

Det var to år før “Thriller” kom på gaden – den 1. december 1982.

Dermed runder pladen fredag sin 35 års fødselsdag – og det er desværre uden at dens “skaber” kan være med til fejringen.

Michael Jackson døde i en alder af 50 år i 2010.

Var vant til millionsalg

“Thriller” var Jacksons sjette album som solist – og han hev Quincy Jones ind som producer på pladen.

Michael Jackson ville have Star Wars-rolle

De to havde med succes arbejdet sammen på albummet “Off The Wall” fra 1979 – en udgivelse, der i sig selv efter sigende har solgt godt 20 million eksemplarer.

Men med “Thriller” ramte Jones og Jackson loftet på den gode måde – og pladen rummer det ene hit efter det andet.

Van Halen klarer strengene

Alene titelnummeret vækker genklang hos mange – men også “Billie Jean”, “The Girl Is Mine” og “Beat It” kender de fleste.

Der er masser af fantastiske momenter på albummet – hvor selveste Eddie Van Halen er hevet ind til at klare guitarsoloen på “Beat It”.

Nu kan du købe Neverland

Fem år efter “Thriller” udgav Michael Jackson albummet “Bad”, som har solgt over 35 millioner eksemplarer.

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu