16 års ægteskab: Kronprinspar fejrer bryllupsdag

fredag d. 25. august 2017 kl: 10. 41 Af: Ritzau Fokus

Kronprins Haakon af Norge giftede sig den 25. august 2001 med den enlige mor Mette-Marit Tjessem Høiby, som siden brylluppet har været norsk kronprinsesse.

Kirkeklokkerne kimede i Oslo Domkirke den 25. august 2001 i anledning af kronprins Haakons bryllup med Mette-Marit, som fik den royale titel kronprinsesse, da hun trådte ud som en gift kvinde.

Den 25. august 2017 er det præcis 16 år siden, parret giftede sig, og dermed kan det fejre såkaldt månebryllup fredag.

Forlovelse vakte opsigt

Det vakte i sin tid opsigt, da parret forlovede sig. Kronprinsesse Mette-Marit havde en fortid i det norske natteliv og var på daværende tidspunkt enlig mor til Marius Borg Høiby, der i dag er en ung mand på 20 år.

Ifølge Billed-Bladet mødte kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit hinanden til en festival, mens hun var gravid, men det var først tre år efter, at parret forelskede sig.

Se det søde billede: Kronprinspar på cykeltur

Parret annoncerede forlovelsen den 1. december 2000 og giftede sig knap ni måneder efter.

Var med til at designe sin egen kjole

Til brylluppet var bruden iført en kjole, som hun selv havde været med til at designe. På hovedet bar hun et diadem, som var en gave fra svigerforældrene, kong Harald og dronning Sonja.

Brudgommen, hvis forlover var kronprins Frederik, var iført gallauniform, men brød traditionerne, da han fulgte sin brud til alters.

Kronprinsessen søn, Marius Borg Høiby, som på det tidspunkt var en lille purk på fire år, var brudesvend.

Bryllupsfesten blev holdt på kongeslottet i Oslo. Festen blev sluttet af med brudevals på slottet og fyrværkeri over Oslo Havn, som brudeparret overværede fra balkonen.

Kronprinsesse: Bøger og fantasi har gjort mig klogere

Det 44-årige kronprinspar har de fælles børn prins Sverre Magnus på 11 år og 13-årige prinsesse Ingrid Alexandra, der en dag bliver regerende dronning af Norge.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu