Meyerheim overrasket i sit sidste talkshow

torsdag d. 30. marts 2017 kl: 8. 55 Af: Elo Christoffersen

Michael Laudrup, Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby er gæsterne i den allersidste udgave af 'Talkshowet Meyerheim'.

Michael Meyerheim er kendt for at kunne få alle kendte og aktuelle danskere i tale på sin helt egen facon bestående af lige dele alvor og lune.

Den 23. marts var ingen undtagelse, da hele Danmarks talkshowvært fik besøg af fire af tidens største stjerner. Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Overvældende og vemodigt

Michael Laudrup, Sidse Babett Knudsen, Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby sørgede for at gøre det sidste talkshow ekstra festligt, og efter optagelsen blev Michael Meyerheim fejret med kage og champagne. Det var en rørt vært, der på aftenen lod sig hylde af gæster, publikum, pressen og tv-holdet i Hofteatret.

– Det var en blanding af overvældende, vemodigt og fantastisk sjovt. Gæsterne var i den grad i hopla og opsatte på at bidrage til den gode stemning, og publikum i Hofteatret var med lige fra starten. At jeg så samtidig blev genstand for mere opmærksomhed, end jeg er vant til, skulle jeg lige vænne mig til, fortæller Michael Meyerheim efter optagelsen.

Michael Meyerheim aktuel i nyt portrætprogram

14. sæson

‘Talkshowet Meyerheim’ har kørt på TV2 Charlie siden 2006 og er netop nu i gang med sin 14. sæson.

Elsket tv-vært vender tilbage

Med et foreløbigt seergennemsnit på 174.000 bliver denne afsluttende sæson en af de mest sete nogensinde, og sæsonen har også budt på en absolut seerrekord til programserien. Det skete, da 253.000 så sæsonpremieren 1. februar.

Det sidste afsnit af Talkshowet Meyerheim sendes den 19. april på TV2 Charlie.

Del din kommentar

Forsiden lige nu