Skuespiller med hård sygdom: -Bruger mange dage i sengen

søndag d. 11. juni 2017 kl: 7. 00 Af: Ritzau Fokus

Mia Jexen lider af en kronisk sygdom, og nu fortæller hun, hvordan hun holder humøret oppe på de hårde dage.

Skuespillerinden Mia Jexen kæmper med hård sygdom.

Hun blev for alvor et kendt ansigt i de danske stuer, da hun spillede Freja i tv-serien “2900 Happiness”.

Siden har hun spillet med i tv-serier som “Den som dræber” og “Fortitude”.

Hun er også er blevet et kendt talerør for folk, der lider af en kronisk tarmsygdom.

Lider af kronisk tarmsygdom

I 2012 stod Mia Jexen åbent frem og fortalte, at hun er diagnosticeret med den kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa, som hun har kæmpet med i flere år.

Sygdommen betyder, at skuespillerinden må tilbringe en del dage i sengen.

Men hun har fundet ud af, hvordan hun kan holde humøret oppe på de hårde dage.

Det skriver hun til et billede på det sociale medie Instagram.

– Jeg bruger mange dage i sengen. Når jeg gør, kan jeg godt lide at se gamle billeder og minder igennem. Det minder mig om, at jeg har dage næsten uden smerter. Dette billede er fra en dag, hvor jeg løb i Budapest, skriver Mia Jexen.

Fortalte åbent om sygdom

Den 33-årige skuespillerinde har flere gange talt åbent om sin sygdom.

I april 2015 fortalte hun til ugebladet Femina, at hun hele sit liv har haft ondt i maven, uden at hun vidste, hvad det skyldtes.

– I mange år fik jeg at vide, at det var psykisk, at jeg var for følsom, havde en sart mave, så jeg troede, at det var min egen skyld. Og jeg havde en rigtig dum læge, som blev irriteret på mig, over at jeg var syg hele tiden, så han klandrede mig nærmest for at være hypokonder, fortalte Mia Jexen dengang til magasinet.

Skuespillerinden, der første gang dukkede op på tv-skærmen i “Jul på Kronborg”, skriver også løbende om sin tilstand på sin blog www.mimomimo.dk, mens hun som ambassadør for Colitis-Crohn Foreningen vil bryde tabuet om sygdom.

– Min drøm er, at man kan sige “jeg har Colitis” eller “jeg har Crohn”, og så ved folk, hvad det er, og hvad det indebærer, uden at man skal gå i detaljer, har hun tidligere fortalt på foreningens hjemmeside.

Mia Jexen er snart aktuel i det danske filmdrama “Mens vi lever”, der har biografpremiere den 26. oktober.

Dansk stjernespire vender hjem

Se opdateringen her:

I spend many days in bed – when I do I always like to go through old photos and memories – it reminds me that I do have days with almost no pain 🙏🏼 this picture is from a day when I was running in Budapest #crohnsdisease #crohnsdiseasefighter #ulcerativecolitis #colitisfighter #cronicillness #justkeepgoing

A post shared by Mia Jexen (@miajexen) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu