Michael Bundesen klar til at vejlede talenter

fredag d. 14. august 2015 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Michael Bundesen skal med sine mange års erfaring vejlede unge talenter inden for Dansktoppen. Foto: Veng/Wikipedia

Michael Bundesen skal med sine mange års erfaring vejlede unge talenter inden for Dansktoppen. Foto: Veng/Wikipedia

Efter flere års stilhed og sygdom er Michael Bundesen nu klar til at tage fat igen. Han skal være side i ekspertpanelet for Dansktop-talentkonkurrence

Siden Michael Bundesen i 2011 blev ramt af en blodprop, har han kun vist sig offentligt en gang – da Shubidua modtog æresprisen ved Danish Music Awards i 2013.

Men nu er han klar til at komme i gang igen. Han bliver en del af det ekspert-panel, som støtter og rådgiver deltagere i DK4 og Familie Journalens Dansktop-talentkonkurrence.

Shubidua-forsanger hitter med penslen

Foruden Michael Bundesen er sangerinden Lei Moe, producent og sangskriver Søren Bundgaard samt pladeselskabet Sonys Henrik Sørensen i panelet.

Programmernes vært Ole Stephensen har henvendt sig til Michael Bundesen, og det krævede ikke meget overtalelse, før aftalen var i hus.

– Michael er vild med, at vi med talentkonkurrencen og Dansktop Prisen anerkender dansk musik, så musikgenren kan få den opmærksomhed, den faktisk fortjener, siger Ole Stephensen til Familie Journal.

Familie Journals Chefredaktør Anette Kokholm er ovenud begejstret over aftalen.

Michael Bundesen klar med sin første soloudstilling

– Det er så dejligt, at Michael Bundesen har lyst og energi til at engagere sig i vores projekt. Vores ekspertpanel bliver en garanti for, at de medvirkende får den bedste opbakning. Jeg kan slet ikke vente, til de første programmer bliver sendt, siger hun.

Talentkonkurrencen sendes på DK4 over 12 uger og starter den 5. september.

Del din kommentar

Forsiden lige nu