Shu-bi-dua-forsanger: -På tide at fortælle historien fra min vinkel

torsdag d. 18. maj 2017 kl: 7. 34 Af: Ritzau Fokus

Michael Bundesen vil i et program på DR give sin version af Shu-bi-duas karriere og bandets op- og nedture.

De står bag hits som “Hvalborg”, Sexchikane” og “Vuffeli-vov”, og Shu-bi-dua skrev sig lynhurtigt ind i Danmarkshistorien med folkelige charme og genkendelige tekster.

Den danske popgruppe, der var aktiv fra 1973 til 2011, havde sangeren Michael Bundesen i front.

Shubidua-forsanger hitter med penslen

Bundesen fortæller om svære perioder

For første gang fortæller han nu sin version af bandets historie og de svære perioder.

Det sker i fem programmer, som kan høres som podcast på DR eller på P5.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

Det bliver i programmet “Ærlig talt – Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen”, at radiovært Dan Rachlin taler med den folkekære forsanger om tiden før, under og efter Shu-bi-dua.

– Jeg har trods alt været med i Shu-bi-dua altid, og da der har været mange forskellige versioner af bandets historie, synes jeg, det var på tide at fortælle historien set fra min vinkel, siger Michael Bundesen til DR.

Bundesen blev ramt af blodprop

Han blev i 2011 ramt af en blodprop, og det har også givet ham lyst til at fortælle sin version af det populære bands historie, forklarer han.

– I skyggen af min blodprop er jeg heller ikke bleg for at indrømme, at det har haft en god terapeutisk virkning på mig at grave dybt i min hukommelse, siger han.

Michael Bundesen klar med sin første soloudstilling

“Ærlig talt – Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen” kan findes som podcast på DRs hjemmeside fra 19. maj, ligesom at man kan lytte til de fem afsnit om lørdagen på P5 fra uge 26 til 30.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu