-Gå af, Dyrby!

I en leder i Weekendavisen kritiseres Michael Dyrby heftigt. Og han opfordres til at trække sig fra posten som chefredaktør hos B.T.

Michael Dyrby bør gå af som chefredaktør, mener redaktionschef hos Weekendavisen, Klaus Wivel.
Michael Dyrby bør gå af som chefredaktør, mener redaktionschef hos Weekendavisen, Klaus Wivel.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er bestemt ikke alle, som mener, at Michael Dyrby kan fortsætter som chefredaktør på B.T, nu hvor han har erkendt at have haft upassende forhold i sin tid på TV 2.

Ikke engang hos Berlingske Media, som ejer blandt andet medierne B.T., Weekendavisen og Berlingske, er der fuld opbakning til Michael Dyrby. 

Han er nemlig blevet belastning for sin egen avis og medierne som sådan. Det skriver redaktionschef Klaus Wivel i sin leder i Weekendavisen

Gik til bekendelse

Michael Dyrby har ellers sagt undskyld for sin dårlige dømmekraft og opførsel som TV 2's nyhedschef fra 2002-2015. 

Anledningen var dokumentarprogrammet Sexisme bag skærmen, som Discovery+ viste i sidste uge, hvor en række kvinder stod frem - dog uden at sætte navn på de omtalte nyhedschefer. 

Cirka en uge efter gik Michael Dyrby selv til bekendelse. 

"Det er uværdigt"

Klaus Wivel påpeger i lederen, at offentligheden må få det indtryk, at pressen er skånsomme, når det handler om dem selv. 

"Det må være et mindstemål for en chefredaktør, at han kan leve op til samme standarder, han kræver af andre," skriver han.

Michael Dyrby bør også gå som følge af værdier som ære og værdighed, mener redaktionschefen hos Weekendavisen.

Ifølge ham er det uværdigt at give så tåget en beklagelse, at offentligheden straks får den mistanke, at han i højere grad angrer, at sagerne er kommet frem. Og at han beklager først nu, hvor hans stilling er i fare. 

Klaus Wivel vedkender, at B.T's chefredaktør er havnet i en ulykkelig situation. 

Og det handler ikke om at brændemærke Michael Dyrby - det handler om Dyrbys troværdighed som chefredaktør, lyder det. 

Powered by Labrador CMS