Hollywood-veteran død: Var udpeget som den nye James Dean

torsdag d. 11. maj 2017 kl: 9. 47 Af: Matias Mortensen

Skuespilleren Michael Parks er død. Han blev 77 år gammel.

Hollywood-skuespilleren Michael Parks er død. Han døde onsdag i en alder af 77 år. Det skriver BBC og flere andre medier.

Parks blev i sin ungdom udpeget som “den nye James Dean”, men karrieren bød aldrig på det helt store gennembrud.

Han spillede i 60’erne en rækker tv-roller, men havde også filmroller – blandt andet som Adam i John Hustons filmatisering af biblen.

I 1969-70 spillede han hovedrollen i tv-serien Then Came Bronson.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Karrieren blev sparket i gang igen, da han fik en rolle i anden sæson af David Lynch-serien Twin Peaks.

Hyldet som geni

Michael Parks er blevet hyldet af flere instruktører gennem tiderne. Blandt andre Quentin Tarantino har haft en stor beundring for ham. Han har beskrevet Michael Parks præstation i Then Came Bronson som noget af det mest naturalistiske skuespil han nogensinde havde set, og i 1997 udtalte Tarantino, at Michael Parks var en af hans yndlingsskuespillere.

Michael Parks fik da også flere roller i Tarantino-film. Han spillede med i begge Kill Bill-film.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Instruktøren Kevin Smith havde Parks med i en række af sine film de senere år, og han hylder på Instagram den afdøde skuespiller som et sandt geni.

– Han løftede enhver film eller tv-serie han var med i, og han løftede enhver instruktør, han har arbejdet med, skriver Kevin Smith.

Del din kommentar

Forsiden lige nu