Rift om billetter til musicalen”Midt om natten”

tirsdag d. 6. februar 2018 kl: 13. 55 Af: Elo Christoffersen

Med fem uger til premieren på den nye version af musicalen Midt om natten i Tivolis Koncertsal har flere end 90.000 sikret sig billet. Salget og interessen for Kim Larsen og Gasolin-hits har været helt overvældende i hele landet.

Det varer ikke længe før musicalen Midt om natten får premiere.

Rabalderstræde, Kvinde min, Papirsklip, Tarzan Mamma Mia og en lang række af alle de andre hits fra både Kim Larsen og Gasolin har et solidt tag i danskerne, hvad et imponerende billetsalg til musicalen vidner om.

Der er solgt mere end 90.000 billetter til musicalen, skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Se de første billeder fra "Midt om natten"

Overraskede over interessen

Succesen er dog kommet en smule bag på arrangørerne:

– Vi vidste at forestillingen ville appellere bredt, men det er faktisk gået noget stærkere, end vi havde troet, siger underdirektør i Tivoli, & executive kreativ producent, Thomas Langkjær, Langkjær Entertainment, Nikolaj Koppel til Kendte.dk.

– Lige fra vi annoncerede, at musicalen ville komme på plakaten, har der været travlhed ved billetlugerne. Og det var endda længe inden, vi afslørede det cast, der skulle på scenen. Siden er salget bare strøget derudaf. Det fortæller en del om, at Kim Larsens sangskat stadig har sit tag i danskerne. Prøverne er i fuld gang lige nu med det forrygende cast, og som stemningen er nu i prøvelokalerne, så kan publikum godt glæde sig til, at tæppet snart går i Koncertsalen, fortæller han i pressemeddelelsen.

Nu får de hurtigste på tasterne chancen for at opleve blandt andet Kurt Ravn, Gustav Wolter, Troels Malling, Lise Baastrup, Jimmy Jørgensen og Pernille Højmark slå sig løs i den nyskrevet musicalversion af én af de mest sete danske biograffilm og bedst sælgende danske album af samme navn.

De sidste billetter sættes til salg

De sidste otte forestillinger til musicalen sættes nu i salg.

De ekstra forestillinger er samtidig absolut sidste chance for at opleve Midt om natten i Tivoli.

Kurt Ravn fylder 70: -Jeg er så privilegeret

Der er Danmarkspremiere på Midt om natten den 15. marts i Tivolis Koncertsal. Herefter drager musicalen på turné til blandt andet Holstebro, Aalborg, Odense og Vejle.

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu