Mikkel Kessler: Jeg er ikke så god til Engelsk

torsdag d. 23. maj 2013 kl: 11. 30 Af: Kendte.dk NY
 
Mikkel Kessler

Mikkel Kessler klar til storkamp mod Carl Froch. Foto: Facebook.

Den danske verdensmester Mikkel Kessler også kendt som ”The Viking Warrior’ skal møde Carl Forch den 25 Maj og det  forventes at op imod 100 millioner vil se kampen.

Ikke nok med at revanchen mellem Carl Froch og Mikkel Kessler forventes at tiltrække en masse briter og danskere, så er amerikaneren også med. Tv-stationen HBO sender nemlig live fra O2 Arena i London, og sender sågar verdens bedste Supermellemvægter Andre Ward til England for at kommentere kampen som ekspert fra ringside.

Kessler og Tyson tørner sammen i Danmark

Mikkel: Jeg er ikke så god til engelsk
Med sådan en opmærksomhed var der ikke noget at sige til, at Mikkel Kessler nervøst skulle præsentere sine forventninger til mødet med Carl Froch ved det store pressemøde onsdag.

– Jeg er ikke så god til engelsk som ham (Carl Froch, red.), selvom min mor er engelsk. Men jeg er tit blevet spurgt om, hvad der er i det for mig? Jamen for mig er der ikke større kampe end det her. Jeg lovede Carl (Froch, red.) en revanche, og jeg holder mit ord, sagde Mikkel Kessler og fortsatte:

– Jeg er kommet til hans hjemland for at vise ham, at jeg er bedre end ham, selv på udebane. Det er svært for mig at finde de rette ord lige nu, jeg kan bare sige, at jeg er kommet for at tage hans bælte, lød det fra danskeren.

Mesterbokser er tiltalt for svindel uden for ringen

Sauerland tar det stille og roligt
Normalt er Kesslers promoter Kalle Sauerland ikke bleg for at agere motor i dagene op til hans klients kampe. Denne gang kan han dog slappe lidt af.

– Nu til dags skal man sælge kampene, det behøver den her ikke. Man behøver bare kigge på den første kamp i Danmark, og så ved man, hvorfor man burde kigge med, sagde Kalle Sauerland.

Del din kommentar

Forsiden lige nu